Folk som vælger at arbejde eller bruge det frivillige arbejde gør det netop fordi de ikke mener at det offentlige har udført deres artbejde godt nok. I min kommune har man nedsat et "frivillig team" med ansatte fra det offentlige, det kan kun være dømt ude. Jeg ville aldrig selv bruge det, netop fordi jeg aldrig har kunne få nogen nødvendig hjælp igennem det offentlige og jeg vil ikke udføre frivillig arbejde dikteret af dem heller, når jeg ikke kan se deres egne opgaver løst ordentligt, for ikke at sige, slet ikke løst.
Det frivillige arbejde skal udføres med kærlighed og med visdom som myndighederne ikke har.
Desuden er der så meget uretfærdighed i den offentlige sektor i form at et hiearki som ikke kan finde ud af, at mennesker er ligeværdige med forskellige talenter. Der kræves ting af dem "i bunden" af hiarkiet som de "øverste" ikke selv lever op til.
Der skal værdige forbilleder på bordet hvis det skal lykkedes på den måde som artiklen beskriver!

For mig har frivilligt arbejde altid været vigtigt. Det frivillige arbejde har stor betydning på mange områder, f. eks. i det sociale og i sporten.

Men frivilligt arbejder har også altid været ensbetydende med, at det var og er noget, man udfører i fritiden.

Det er da sympatisk, at arbejdsgivere vil give lov til at udføre 4 timers arbejde om måneden i arbejdstiden, men 4 timer forslår ikke langt og er det arbejdsmarkedets opgave at give frihed til frivilligt arbejde?

Bjarne Nederby Jessen

Hvis en offentlig virksomhed lader et antal medarbejdere arbejde frivilligt et antal timer p.m., kan der snart spares en stilling til alles glæde.
Men forskellen mellem det offentlige og det private på dette punkt er da interessant.

Jeg tror ikke, det vil kunne aflæses på antallet af ansatte i den offentlige sektor, at nogle medarbejder arbejder i frivilligt socialt arbejde i arbejdstiden.

Bjarne Nederby Jessen

Synes du ikke, at man burde gøre noget ved det?

citat:
Jeg tror ikke, det vil kunne aflæses på antallet af ansatte i den offentlige sektor, at nogle medarbejder arbejder i frivilligt socialt arbejde i arbejdstiden.

Bjarne Nederby Jessen



Nej, måske ikke, men der ville blive endnu mere brug for privat hjælp, fordi de ansatte blot ville fortsætte deres undergravende virksomhed og skabe endnu mere frustration,nød og afhængighed.
Som vic ganske rigtigt nævner, så skal der tjenersind til at hjælpe. Uden respekt for andre skaber man kun ulykke.
Det kan naturligvis ikke udelukkes, at det offentlige system rummer folk af god vilje men disse vil blive ugleset, ifald de forsøger at lappe på de andres forsømmelser.
I øvrigt sker det allerede i arbejdstiden. Nogle kommunale sagsbehandlere føler sig så elendige over borgernes situation, at de søger private fonde til dem.
Socialrådgiverne ved sygehusene KAN ikke andet.
Skal alvorligt syge have rekreation eller anden nødvendig og anstændig hjælp, nægter kommunerne at punge ud. Så er eneste udvej privat velgørenhed.
Der må en helt ny tankegang til. Nemlig at staten og administrationen er til for borgernes skyld og ikke omvendt.
Jeg er så gammel, at jeg kender den gamle mødrehjælp og ved, hvilken velsignelse den var for fattige forældre.
Til min glæde (og skuffelse) er der opretten en ny. Glæde fordi den gamle var savnet. Skuffelse fordi jeg kun har mødt afdankede kommunale sagsbehandlere der. Så er den værre end ingenting.
Foreningen Børns Vilkår er oprettet af ildsjæle, der ville børn det godt. Nu er foreningen overtaget af forståen-sig -påere, der kun tænker på egne interesser.
Det samme må desværre siges om Kræftens Bekæmpelse og en del andre "almennyttige".
Den sørgelige sandhed er, at alt heller ikke er godt, bare fordi det kalder sig privat og kompetent.
Se efter den ånd, der hersker.

Ja, der rører du ved sagens kerne. Nogle mener, at markedet kan løse alle problemer, og at privatisering vil være en universalløsning. Desværre vil resultatet i mange tilfælde være lige så ringe som i det offentlige.
Man må snarere ud fra et personligt valg påtage sig et arbejde ud fra en af to forskellige synsvinkler: fortjeneste eller tjeneste.
I handel er målet fortjeneste, men inden for andre områder er motivet tjeneste.
Kommandøren på det britiske hangarskib The Royal Ark sagde i en tale til mandskabet: "The British navy stands for something that has become rarer and rarer in modern society: the concept of service."

Der er kommet flere indlæg til i denne tråd, mens vi har haft en hyggelig eftermiddag med børn, svigerbørn og børnebørn.

Jeg skal prøve at kommentere noget af det.

Det er helt oplagt, at det sociale arbejde, der udføres i privat regi, må laves af ildsjæle og idealister. Ja, der findes stadig idealister i Danmark og der er ingen tvivl om, at der laves masser af godt socialt arbejde af idealister, arbejde, der ikke umiddelbart kan overtages af det kommunale system. Derfor skal man også passe på med at blande de to typer af hjælp til socialt udsatte.

Jeg har også set gode eksempler på, at idealister i det private regi har hjulpet hjemløse og nydanskere, der er blevet afvist af det offentlige system, dels fordi de ikke har kunnet forklare sig godt nok, dels fordi de har ladet sig affeje i situationer, hvor de havde ret til hjælpe. Således har privat hjulpet mennesker til at benytte - og ikke udnytte - det sociale system, vi har.

Jeg har også oplevet, at mennesker, der virkelig trænger, har fået den hjælp, de har brug for i det offentlige system. Ligesom vic og Else Sommer kender jeg også eksempler på mennesker, der uretmæssigt er blevet afvist af det offentlige system - og det skal der naturligvis gøres noget ved.

Bo Nake spørger i et af sine indlæg: "Synes du ikke, at man burde gøre noget ved det?" Det vil jeg meget gerne svare på, men du kommer til at uddybe det lidt nærmere, så jeg præcis ved, hvad det er der skal gøres noget ved.

Du spørger på baggrund af, at jeg ikke umiddelbart kan se, at offentligt ansatte, der bruger 4 timer om måneden på frivilligt arbejde, skal betyde færre ansatte i det offentlige. Jeg kan ikke se denne mulighed, fordi det kan være helt andre opgavetyper, der udføres i det frivillige arbejde. Hvis en frivillig laver lektiehjælp med en nydansker, så giver det ikke umiddelbart personalenesparelse i det offentlige. Det sker heller ikke, hvis der udføres frivillig ekstra nødvendig hjemmehjælp, hvor det offentlige har liciteret for lidt.

Else Sommers udtalelser om offentligt ansattes undergravende virksomhed, skal vist uddybes. Det er i hvert fald en grov påstand.

Jeg er overbevist om, at mange offentligt ansatte i det sociale system, gør det rigtigt godt. Men de er ansat under nogle rammer, der kræver ændringer. Siden 2001 er offentligt ansatte blevet påført flere og flere kontrolfunktioner, der betyder at de får mindre og mindre tid til deres basisarbejde - og det går ud over de borgere, der søger hjælp. Der er i aller højeste grad brug for en tillidsreform, der afskaffer en masse kontrol og giver de offentligt ansatte mulighed for at bruge tiden på det, de er uddannet til. Det gælder blandt lærere, socialrådgivere, politiet, sygeplejersker, pædagoger m. fl.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Citat: "Hvis du vil lave frivilligt socialt arbejde, kan du gøre det i arbejdstiden."


Jeg er desværre helt stået af og forstår ikke, hvad dette drejer sig om.

Hvordan kan en offentligt ansat få tilladelse til at arbejde med andet arbejde i en arbejdstid, som er betalt af det offentlige - altså af samfundet over skattebilletten?

Hvem giver tilladelse hertil? Borgerne? Vælgerne?
Det må være en slags tyveri. Jeg ville bestemt protestere, hvis jeg havde et offentligt arbejde og mine kollegaer arbejdede gratis/betalt med andet arbejde i arbejdstiden.

Hvordan kan man tillade, at borgere beskæftiger sig med frivilligt arbejde i det hele taget? Og i arbejdstiden?

Arbejde skal altid betales med en løn.

Hvordan kan man så benævne en service- og interesseydelse som frivilligt arbejde, når der i ordet: frivilligt, ligger en betydning af, at denne ydelse er gratis for modtageren.

Jeg så en kommunal virksomhed, som annoncerede efter "frivilligt arbejde" - altså gratis arbejde! Det drejede sig om at få designet et logo og brochurer! Man forlandte ovenikøbet se CV, før man besluttede sig for at ville tage imod "frivilligt arbejde"!! Topmål af arrogance og skammelighed overfor folk, som har betalt sine dyre ekspertuddannelser!!

Man skal selvfølgelig aldrig give frivilligt arbejde til nogensomhelst. Alt arbejde skal betales ved kasse 1 ...ligesom når man går i Netto eller Irma og køber sine varer. Her betales selvfølgelig for varen.

Især unge og gamle mennesker skal aldrig lade sig besnakke til at gøre "frivilligt arbejde". Det hører ingen steder hjemme i et samfund, som hviler på kapitalisme.

Som udgangsunkt er det offentlige ikke overbemandet i forhold til de opgaver, der skal udføres. Derfor er det vanskeligt for mig at se, hvordan en offentlig ansat skal kunne yde ulønnet, frivilligt arbejde i arbejdstiden, uden det vil medføre frivilligt, ulønnet overarbejde uden for arbejdstiden?

I øvrigt er jeg ligesom BNJ fortaler for ulønnet, frivilligt arbejde. Uden det store frivillige arbejde, der udføres i klubber, foreninger, kirker m.v. ville Danmark blive et trist og ensrettet land at leve i. Mange af de gode initiativer, der har fundet vej ind i det offentlige system, er begyndt som friviligt arbejde på privat initiativ.

Offentlig virksohed kan og skal ikke drives på samme måde som en privat virksomhed. Det offentlige system har en social forpligtelse, som det ikke kan ryste af sig eller udlicitere i en overskudsforretning; men en privat virksomhed, der har overskud til det, er mere end velkommen til at anvende sit overskud til en social indsats.

Det samme gælder mennesker i enhver alder. Nogle mennesker oplever oven i købet, at de får et større personligt overskud ved at være aktive i en eller flere former for frivilligt, socialt arbejde. Det er udtryk for en forstenet tankegang at se på det enkelte menneskes potentiale som en fast størrelse.

Min indtil videre sidste kommentar i denne sammenhæng skal være et udtrykt ønske om en større tillid mellem indsatsen fra det offentlige og den private, frivillige indsats. Jeg har dog indtryk af, at den tid er forbi, hvor medarbejderne i hjemmeplejen skyndte sig at forsvinde ud ad døren igen, hvis der var en besøgsven eller et familiemedlem hos den syge eller gamle person, som de var sendt til for at hjælpe.

Et godt samarbejde mellem det offentlige system og de private initiativer giver nu engang de bedste forhold i dagens Danmark.