Skal man forstå dansk litteratur og dansk kultur, må man have et vist kendskab til kristendommen, som i mere end tusind år har sat sit præg på os. Derfor burde kristendommen prioriteres højere end andre religioner. Desværre er det almindelige kendskab til kristendom i vor tid så minimal, at man forbavses over, hvad f.eks. journalister kan sige. Skal kristendomsundervisningen yderligere nedprioriteres til fordel for f.eks. buddhisme, så bliver der da ingenting tilbage.

I Danmark har man inddraget andre religioner i undervisningen i mange år. Problemet ligger helt andre steder. For det første skulle man ud fra artiklen tro, at målet med undervisningen er opdragelse i politisk korrekthed. Det behøver man ikke at være bekymret for. Der forekommer stort set ikke andet i skolen.
Et større poblem er, at det netop er kristendomsundervisningen, det halter med. I hvert fald i gymnasiet. Når mange religionslærere er groft uvidende om kristendommen, har de jo heller ikke noget at bibringe eleverne. F.eks. bliver Paulus stort set aldrig omtalt. Ganske vist omtaler religionslærere gerne faget som en stor succes, men befolkningens uvidenhed modsiger deres lalleglade påstand. - Man bør overlade kristendomsundervisningen til kirken. Men den gider folk jo heller ikke. Så her er problemet.
Jeg er enig med Morten C, og hans indlæg forklarer så også hvorfor, mange lærere er helt blanke på det område også.

Jeg er meget enig med Morten C. i , at kristendomsundervisningen skal have højere prioritet.

Kristendemokraterne ønsker at faget skal styrkes og tildeles 2 timer om ugen på skemaet - også i 7. klasse.

Flere politiske partier ønsker faget omdannet til religion og filosofi. Her vil Kristendemokraterne ikke være med. Faget bør fortsat hedde kristendomskundskab og hovedvægten bør lægges på kristendommen og det er ok med udblik til andre religioner og til filosofi.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

citat:
Tendensen går mod større vægt på faktuel viden og åbenhed i forhold til andre religioner og ikke-religiøse livssyn



- står der i artiklen.

Siden hvornår har faktuel viden og åbenhed været dårlige?

Jeg finder udviklingen givende. Sammenholdt med den 'religionsundervisning' jeg blev udsat for i folkeskolen, kan jeg se at mine tre børn er sluppet for missioneren og rent faktisk har LÆRT noget om religion.

Det er beklageligt at reducere undervisningen i kristendomskundskab.
Derimod mener jeg, at der er plads til at udvide religionsundervisningen, så der OGSÅ kan undervises i andrfe verdenmsreligioner og ateistiske/agnostiske filosofier,
At lære sådanne fags tankesæt og metoder styrker i det hele en videnskabelig tankegang - så opgaven er at prioritere disse fags indplacering i den samlede undervisningsplan.

Enig Birger Broch. De store verdensreligioner har imidlertid i mange år været en del af læseplanerne. Men timetallet er mange steder kun på én time om ugen. Det burde være på to timer - også i 7. klasse, hvor en del af eleverne går til præst.

En time om ugen til faget er ganske enkelt for lidt. Dertil kommer, at et en-times-fag ikke regnes for noget og ofte bliver brugt af skemalæggerne til at fylde huller ud. Det betyder, at en del lærer påduttes at undervise i faget og måske endda ikke har de store forudsætninger for at gøre det.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Hvis nu du, BNJ, og Bertel Haarder ville akceptere, at faget blev omdøbt til religion i stedet for kristendomskundskab, kunne det være, at faget ville blive mindre stedmoderligt behandlet. Og indholdet kunne såmænd være det samme som nu.

Bo Nake, jeg ved godt, at faget hedder religion i gymnasiet i dag - og det er ok for mig.

I folkeskolen vil jeg gerne have, at man fastholder navnet kristendomskundskab for faget og hvis faget har samme indhold, så kan jeg ikke se, at en navneforandring vil ændre fagets omdømme. Problemet er ikke navnet på faget, men ét af problemerne er, at man mange steder har skåret i timetallet.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne