Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Forum: Danmark
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Sandheden om Lars Hedegaard er ilde hørt

Zapadnik, publiceret d.29/12 09:27 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup forsvarer anti-muslimske udtalelser
http://www.180grader.dk/nyheder/Forsker_Red_Barnet_censurerede_min_rapport.php
18.01.2008
Forsker: Red Barnet censurerede min rapport
I 2006 bad Red Barnet den svenske forsker Pernilla Ouis om at undersøge fænomenet æresrelateret vold i Mellemøsten. Men Red Barnet valgte at slette flere passager i rapporten med den begrundelse, at grundlaget for undersøgelsen var for tyndt. Årsagen er alene censur og berøringsangst, siger Pernilla Ouis.
Pernilla Ouis er selv muslim og siger, at hun ikke har nogen interesse i at kaste smuds på muslimer, men at man også må kunne kritisere religionen, kulturen og Mellemøsten. Red Barnet derimod mener, at Ouis peger fingre af hele Mellemøsten. Det beretter TV2/Lorry.
"Jeg beskylder ingen, men jeg fortæller, at der findes visse strukturer i religionen og kulturen, der gør det svært," siger Ouis til TV2/Lorry med henvisning til den strenge mellemøstlige sexmoral.
Ifølge Red Barnet, fordømmer Pernilla Ouis hele Mellemøsten, fordi hun sammenkæder kulturelle årsager med æresvolden på baggrund af et utilstrækkeligt grundlag. Det siger Sanna Johnson fra Red Barnet i Mellemøsten.
"At hele Mellemøsten står for, at man har ret til sex med børn under 18 år osv., men det er ikke holdningen hos alle i Mellemøsten," siger hun.
Pernilla Ouis fik til opgave at undersøge æresrelateret vold, ægteskaber og sexudnyttelsen af piger i Libanon, Palæstina og Yemen. 400 piger er blevet interviewet.
"Vi har haft enkelte livshistorier med piger, som har været udsat for seksuelle overgreb, tidlige ægteskaber eller æresvold. Og vi har samlet disse livshistorier i hvert enkelt land. Både muslimer og kristne," forklarer Pernilla Ouis.
Men det datagrundlag er alt for lille, mener Red Barnet.
"Man kan ikke basere sig på udtalelser fra et sted mellem 300-450 børn og sige, at dette er en absolut gyldighed for en område der dækker mere end 200 millioner mennesker," siger Sanna Johnson.
Seksuel udnyttelse almindelig
I Pernilla Ouis rapport er alt, som forklarer årsagerne til æresvold, censureret. Men ifølge Ouis hænger æresvold, seksuel udnyttelse og for tidlige ægteskaber sammen.
"Seksuel udnyttelse kan lede til æresvold, men det kan også lede til tidligere ægteskaber, som kan ses som seksuel udnyttelse, da det er meget små piger, vi taler om," siger hun og fortsætter: "Udfordringen for Mellemøsten er, at deres seksuelle selvbillede trues, når vi siger, at seksuel udnyttelse er ganske almindeligt. Vi siger, at deres æresnorm ikke nødvendigvis gavner pigerne, men tværtimod gør det værre," forklarer Ouis til TV2/Lorry og fortsætter:
"Jeg tror, at det er udtryk for den misforståede velvilje, som så ofte er hos os svenskere, når vi tror, at folk ikke kan håndtere konflikter eller kritik. Vi sammenstiller kritik med en krænkelse, men det er ikke det samme. Og jeg mener, at skal man behandle alle mennesker ens, så skal man kritisere dem på en ligeværdig facon."
mailto:thomas@180grader.dk
- Sådan stod der i den liberale netavis i januar 2008. Medier, universiteter og organisationer som Sex og Samfund nægter at undersøge dette emne.
Del Link

Re: Sandheden om Lars Hedegaard er ilde hørt

kirsten K., publiceret d.29/12 11:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup forsvarer anti-muslimske udtalelser
For det første: er der statistisk belæg for at hævde, at muslimske mænd begår flere voldtægter end danske? (Her skal så også lige diskuteres hustruvold, incest mm, for at holde styr på begreberne)
For det andet, hvis ja til det første: er det så fordi de er muslimske? (Og ikke f. eks. fordi de er socialt marginaliserede?)
For det tredje er at komme i 'hot water' eller i knibe tilstrækkeligt upræcist til at det kan opfattes som en trussel -
I det hele taget er Hedegaard, Krarup og konsorter netop ubestemte, utænkende og ...hadefuldt antydende i useriøse generaliseringer, så man synes nok de skulle læse et par videnskabsteoretiske bøger!
Del Link

Re: Sandheden om Lars Hedegaard er ilde hørt

else sommer, publiceret d.29/12 11:44 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup forsvarer anti-muslimske udtalelser
http://www.akf.dk/udgivelser/2006/seksuelle_overgreb/

Ja, sandheden er ilde hørt.
Hvorfor er det forbudt at tale om danskeres misbrug af børn? Og at gøre noget ved det?
Hvorfor tier de om kirkens mænd og kvinder, der udfører så grusomme handlinger?
Hvilken grund har vi til at tro, at muslimer er værre end os i den henseende?
Hvad med at feje for egen dør først?

Hvis man mener, muslimer udgør en trussel mod vort samfund, vor religion, hvorfor så ikke sige det lige ud, så vi kan drøfte sagen og tage eventuelle forholdsregler?
Personligt føler jeg mig mest truet af rænkesmede, der så gladeligt ofrer vore egne børn i en ? sags tjeneste.
Del Link

Re: Sandheden om Lars Hedegaard er ilde hørt

Erik_Haaest, publiceret d.29/12 13:24 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup forsvarer anti-muslimske udtalelser
Godt, at der stadig er modige mennesker, som tør tale 'Roma midt imod'. Søren Krarup er en af dem. Lars Hedegaard må også være det, når Krarup forsvarer ham på den intelligente måde.Jeg kender intet til ham. Jeg husker kun alt for godt, hvad vi måtte finde os i, da vi i 1970'erne i vor avis "Danske Tidende" fremhævede de samme synspunkter. Dengang talte vi ikke om muslimer, men om fremmedarbejdere.
(Jeg sad 5 dage i spjældet for ikke at have censureret i overdyrlæge A. Riemans artikel til vor avis med overskriften "Fremmedarbejderne yngler som rotter"). I dag tyder de officielle tal på, at Riemann var tæt på sandheden.
Dengang kom fremmedarbejderne udelukkendce fra muslimske lande. Vi troede dengang, at der var tale om en kulturkløft. I dag véd vi bedre.
I øvrigt er det morsomt for mig at se, hvordan opfattelser ændrer sig: Da Dansk Folkeparti blev oprettet, var jeg blandt de første, som meldte sig ind. Men jeg blev afvist af landsformanden som 'for rabiat'.
I dag er DF længere fremme i skoene, end selv jeg turde i 'Danske Tidende'
Trods manglende medlemskab, har jeg endnu ikke fået forbud mod at stemme på det eneste parti, der siger, hvad vi andre stadig kun tør tænke.
Del Link

Re: Sandheden om Lars Hedegaard er ilde hørt

karsten1, publiceret d.29/12 14:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup forsvarer anti-muslimske udtalelser
Et lidt anderledes perspektiv på dette:

http://www.information.dk/219824

Her slås det fast, at især socialt udsatte kvinder er i større fare for at blive voldtaget end veluddannede kvinder er. Således må det også være for muslimske kvinder...at de kvinder som er muslimer, og socialt udsatte, er i større fare for at blive voldtaget end veluddannede kvinder, som er muslimer. Pointen er, at dette er et socialt problem, ikke et religiøst. Også selvom Krarup forøsger at gøre det til et særligt muslimsk problem ved at henvise til Koranen (eller haditherne) mht. kvindesynet i Islam. Måske Krarup skulle læse Pauli i Det Nye Testamente om hans (Paulus) holdning til kvinderne, som baserer sig på en middelhavs-opfattelse af forholdene mellem de to køn, og på den herskende Romer-ret, som gav patriarken hånd og halsret over sin husstand, inkl. kvinden.

Mht. seksualmoralen i Mellemøsten er den jo ganske givet steng og konservativ, præcis som den også er i landene omkring Middelhavet, som er - kristne (katolske). Også i USA finder man jo en konservativ og streng seksualmoral.
Mange mennesker i USA er jo også blevet seksuelt misbrugt, med henvisning til netop - religionen. Således er det ikke kun i Mellemøsten, at denne undertrykkelse finder sted, af kvinder, homoseksuelle og andre. Af den grund skal det ikke forhindre en forsker som Ouis i at påpege problemerne ved den strenge seksualmoral i Mellemøsten og hvad det kan føre til.

Ang. Krarups (og Hedegaards) retoriske kneb med at henvise til en enkelt muslimsk (somalisk) piges beretning er det bare at sige, at det kan man ikke; man kan ikke generalisere ud fra et enkelt tilfælde - ej heller selvom Krarup synes at Islam (via Koranen mm) i 1400 år har været kvinde-undertrykkende. Krarup synes at være blind for kristendommens undertrykkelse af kvinder...

Mht. steninger mm. - så var dette en accepteret straffe-metode omkring år 600. Og mange muslimer arbejder på at ændre dete. Faktisk er det kun i de her år, hvor visse salafister forsøger at genoplive det islam som de tror eksisterede i 600-700 tallet, at Koranens (sharias) straffe-metoder er blevet mere og mere udbredt .

Ang. 'de mange æresdrab på piger' - hvor mange har vi så haft? Og hvad med de helt almindelige danske (kristne?) mænd, som går amok og dræber deres (eks)kærester, fordi de har fundet en anden eller vil forlade dem? Ofte er der jo tale om socialt, udsatte, isolerede mænd. Mon ikke også dette gælder for familier/mænd, som begår det som Krarup betegner som æresdrab - og som er muslimer?

Mht. 'hot water' og 'public uprising' er der ikke meget at misforstå. Her handler det om 'et folkeligt oprør' og en slet skjult trussel om at alle, der har samarbejdet med muslimer kommer i 'hot water'. Og det 'hot water' de kommer i er præcis det samme 'hot water' som dem der samarbejde med tyskerne kom i i maj/juni 1945. Og det var (som Hedegaaard som historiker udmærket godt ved) folkets kløer, de kom i. Og dengang, efter 2. verdens krig, blev folk, som havde samarbejdet med tyskerne, ikke behandler særligt godt.

Hedegaard og Krarup mener, at kristenheden befinder sig i en krig med Islam. Og det er i det lys, der her udtalelser skal ses. De synes at være blinde for (ellers giver de i hvert fald ikke udtryk for det) at muslimer er som jøder, kristne, hinduer og folk flest. Solen skinner på det dårlige kron såvel som på det gode. Og alle folk har gode såvel som onde mennesker. Og at det handler om at få folks indre lys til at skinne...
Del Link

Re: Sandheden om Lars Hedegaard er ilde hørt

Peter Kaltoft, publiceret d.29/12 14:43 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup forsvarer anti-muslimske udtalelser

Hej Karsten..

Er ikke uenig i dit indlæg..

Man kan udvide det til at spørge, om man også bør basere en holdning på kristne her i landet, på hvordan kristne i f.eks. Afrika lever.. Vi taler jo om kristne, ikke sandt?

Mvh
Del Link

Re: Sandheden om Lars Hedegaard er ilde hørt

Bent Christensen, publiceret d.29/12 16:48 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup forsvarer anti-muslimske udtalelser
NOGLE PUNKTER I ANLEDNING AF SAGEN OMKRING HEDEGAARD-INTERVIEW’ET

I anledning af sagen omkring Lars Hedegaards køkkeninterview har jeg gjort mig følgende tanker:

1.
Man skal selvfølgelig under ingen omstændigheder underkaste sig egentlig selvcensur.

2.
Man skal, når man kritiserer islam, gå med både seler, livrem og sokkeholdere med hensyn til, om det, man siger, kan dokumenteres. Og man skal i det hele taget udtrykke sig på en sådan måde, at der ikke bliver ting i selve udtrykket, der kan bruges til at flytte fokus fra selve sagen.

3.
Man skal formulere sig, så man ikke kan beskyldes for at skære alle over een kam, men udtrykkeligt sige, at der er ”en særlig tendens til” eller ”en overrepræsentation af” osv., og at disse forhold må ses som udspringende af de og de ting i Koranen el. lign.

4.
Man skal prøve at få en nogenlunde almindeligt anerkendt definition på, hvornår man ”skærer alle over en kam” eller ”generaliserer”. For man kan jo ikke lade være at kritisere nogle forhold i en gruppe, der er underlagt en bestemt ideologi el. lign., bare fordi de pågældende forhold ikke praktiseres af samtlige gruppens medlemmer. Man kan fx ikke lade være at kritisere kommunismen, fordi det ikke var alle sovjetborgere, der var aktivt medvirkende i tvangskollektiviseringen, udrensningerne og slavearbejdet i GULAG-lejrene, eller lade være at kritisere nationalsocialismen, fordi det ikke var alle tyskere, der var aktivt medvirkende i den hjemlige undertrykkelse, krigsforbrydelserne og Holocaust.

5.
Man skal tilsvarende prøve at få defineret, hvordan man kan få gjort regnskabet op med dem, der har optrådt forræderisk i forhold til såvel fædrelandet som de vestlige værdier. Der skal efter min mening ikke være tale om nogen form for fysisk eller anden egentlig straf (medmindre, selvfølgelig, der er tale om handlinger, der i forvejen er egentlig strafbare). Men når man tænker på, hvilke - mere eller mindre håndgribelige - omkostninger det har haft at kæmpe på den rigtige side her i de seneste årtier, og når man tænker på, hvor billigt, de, der var på den forkerte side under Den Kolde Krig, er sluppet, og når man navnlig ønsker at prøve at hindre en gentagelse, når vi næste gang bliver sat under pres, så må det være rimeligt, at de, der har været aktivt på den forkerte side i hele den fremmedpolitiske situation og i hele konfrontationen med islam, i det mindste får deres fortjente dom ved historiens domstol.

6.
Man bør, da Hedegaard-interview’et nu har givet anledning til hele denne debat, prøve - hvis det er muligt - at få lavet nogle større og virkelige undersøgelser af, i hvilket omfang der faktisk er noget om det, Hedegaard siger, og i hvilket omfang det kan ses som havende en baggrund i islam og muslimsk kultur. Det vil være for dårligt, hvis et så alvorligt emne bare skulle ende i noget i retning af en stor gang påstand mod påstand. På en måde ville en stor retssag heller ikke være så dårligt.

Bent Christensen
Del Link

Re: Sandheden om Lars Hedegaard er ilde hørt

Luci, publiceret d.29/12 19:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup forsvarer anti-muslimske udtalelser
Søren Krarup virker mere og mere hysterisk i sine udtalelser. Hans stupide generalisering og støtte til muslimers påståede og komplet udokumenterede påstand, fremsat af Lars Hedegaard er intet andet end skamløs løben med sladder. Perfiditet er mandens kendemærke.
Del Link

Re: Sandheden om Lars Hedegaard er ilde hørt

Nederby Jessen, publiceret d.29/12 19:44 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup forsvarer anti-muslimske udtalelser
Søren Krarup har "bare" endnu en gang vist, at han blander religion og politik, selv om han siger, at man ikke må.

Søren Krarup har "bare" endnu en gang vist, at han generaliserer ud fra enkelt-situationer.

Jeg kunne skrive mere i denne anledning, men må hellere passe på. Jeg er før på disse sider blevet beskyldt for at gå efter manden og ikke efter bolden, når jeg hår jeg har antydet noget om Søren Krarup.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: Sandheden om Lars Hedegaard er ilde hørt

Claus2000, publiceret d.30/12 02:17 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krarup forsvarer anti-muslimske udtalelser
@Bchris Her er der et link til en omfattende undersøgelse af problemerne. Disse synes at være al for alvorlige til ignorere:
http://www.socialcohesion.co.uk/files/1229624550_1.pdf

For vor egen og ikke mindst for potentielle ofres skyld, bør man se virkeligheden i øjene. Til dette kan Lars Hedegårds tale måske hjælpe.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste

flexblock

Omgangsformer i læserdebatten

Hjælp os med at sikre en god tone i læserdebatten. Når du deltager i debatten på Kristeligt Dagblad, indvilliger du i at følge disse regler.

1. Tal til andre, som du ville tale til dem i virkeligheden.
2. Undgå at lægge andre for had.
3. Overse personlige fornærmelser og kontakt administrator.
4. Skriv præcist og med udgangspunkt i det konkrete debatindlæg.
5. Vælg et passende brugernavn.
6. Videregiv aldrig personoplysninger.
7. Debatten skal holdes på dansk.
8. Overhold reglerne for ophavsret.
9. Kristeligt Dagblad er ikke ansvarlig for dit indhold.
10. Kristeligt Dagblad må benytte indlæg fra læserdebatten.
11. Bidrag til en god debat.

Læs reglerne for deltagelse i læserdebatten

August 2010
Netredaktionen, Kristeligt Dagblad
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​