Tusind tak for fremragende kronik. Sagen er soleklar, og jeg tror snart, det går op for flertallet af folketingsmedlemmerne også.

Fremragende indlæg! Jeg bor i USA, mine børn er tosprogede, og har levet størstedelen af deres liv her. Som artiklen nævner er der visse ulemper ved ikke at tage statborgerskab her. Uden statsborgerskab, kan vi uden varsel misten retten til at bo i USA, og dermed ville vores børn blive tvunget til forlade skole, venner og en kendt dagligdag hvor vi føler vi hører hjemme. Hvis jeg tager amerikansk statsborgerskab, er problemet løst, men jeg mister min tilknytning og mulighed for at vende tilbage til Danmark. Det er ikke en rar situation og dobbelt statsborgerskab ville løse det problem...

Som de politiske forhold er for tiden er det flintrende ligegyldigt hvad Simon Emil Ammitzbøll mener om politiske emner.

Jeg begriber ikke hvorfor Kristeligt Dagblad bruger tid på denne politiske ligegyldighed.

Ethvert tilvalg i livet rummer et fravalg.


Jeg syntes det er prisværdigt at Simon Emil Ammitzbøll og Tina Thuesen kæmper for at emigranter og immigranter kan have dobbeltstatsborgerskab.

Alligevel sidder jeg og tænker skal vi ikke kunne kravle førend vi vil løbe?

Vi har i Danmark indført den ene regl efter den anden der forhindre tværkulturelle ægteskaber, 24 års-reglen der hindre unge af etnisk herkomst at få en mand/kone og en prøve, der skal beståes for at få dansk indfødsret. En prøve, som ikke engang de adspurgte i Folketinget kunne bestå.

Bør vi ikke revidere loven om statsborgerskab/indfødsret inden vi udvider det til dobbeltstatsborgerskab.


Er det tidsvarende at såfremt forældrene ikke er gift er det kun såfremt moderen er dansk at barnet er dansk, medmindre barnet fødes "hjemme" i Danmark?

Hvor er rimligheden i at et barn født og opvokset i Danmark af udenlandske forældre kan udvises af Danmark, selv om der er dokumentation for at barnet/den unge intet tilhørsforhold har til forældrenes hjemland?

På mig virker det som om Simon Emil Ammitzbøll (igen foranledes jeg næsten til at skrive) vælger at rette blikket ud af i verden fremfor indad.

Bør vi ikke se på rimligheden i "dansk indfødsret" inden
vi ser på rimligheden i dobbelt "indfødsret"?????????


Måske har jeg en "dårlig dag" men i mine øjne er det et luksusproblem om man kan/ikke kan have to statsborgerskaber når der er mere eksistentielle problemer i forbindelse med erhvervelsen af dansk indfødsret.

Måske forstår jeg bare ikke hvorfor vi i dagens samfund hellere vil opstiller nye mål fremfor at evaluere/revurdere de love og regler vi allerede har og som er blevet overhalet indenom!




Hvis du er født af forældre, som på fødselstidspunktet har indgået ægteskab, har du fået dansk statsborgerskab, hvis du er født:

før den 1. januar 1979, og din far er dansk, eller
den 1. januar 1979 eller senere, og din mor eller far er dansk.
Hvis du er født af forældre, som på fødselstidspunktet ikke har indgået ægteskab, har du erhvervet dansk statsborgerskab:


hvis din mor er dansk, uanset hvornår du er født, eller
hvis kun din far er dansk, og du er født i Danmark den 1.
februar 1999 eller senere
Hvis din mor er udenlandsk, og din far er dansk, og du enten er født før 1. februar 1999, eller du er født i udlandet, er du således ikke dansk statsborger. Hvis dine forældre senere indgår ægteskab, bliver du dog dansk med virkning fra ægteskabets indgåelse.

Den gældende indfødsretslov

Ifølge § 1 i den gældende indfødsretslov erhverver et barn automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis forældrene er gift, og enten faderen eller moderen er dansk. Dette gælder uanset, hvor i verden barnet er født.

Er barnets forældre ikke gift ved fødslen, får barnet automatisk dansk indfødsret, hvis moderen er dansk. Er moderen udlænding og faderen dansk, får barnet kun automatisk dansk indfødsret, hvis barnet er født i Danmark. Er barnet derimod født i udlandet, skal barnet søge om dansk indfødsret ved naturalisation.

Læs mere i indfødsretslovens § 1.




2. Statsborgerskab ved forældrenes ægteskab efter fødslen

Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet automatisk dansk indfødsret, hvis de biologiske forældre gifter sig efter barnets fødsel. Dette gælder uanset, at forældrene senere bliver separeret eller skilt.

Desuden et det en betingelse, at barnet er under 18 år, ugift og ikke har fået dansk indfødsret ved fødslen.

Læs mere i indfødsretslovens § 2.





3. Statsborgerskab ved adoption

Adoptivbørn under 12 år
Udenlandske børn under 12 år, som er adopterede ved en dansk adoptionsbevilling eller en anerkendt udenlandsk afgørelse, bliver automatisk danske som følge af adoptionen, hvis barnet adopteres af:

en ugift dansk statsborger, eller
et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk.
Barnet får dansk indfødsret fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder. Det er en betingelse, at adoptionen anerkendes efter dansk ret.

Stedbørn, der adopteres af danske statsborgere, kan kun få dansk indfødsret ved naturalisation, det vil sige efter ansøgning ved lov.

For børn under 12 år, er der ikke noget krav om ophold her i landet, og de skal ikke dokumentere danskkundskaber eller lign.

Læs mere i indfødsretslovens § 2A.

Adoptivbørn over 12 år
Udenlandske børn over 12 år, der adopteres af danske statsborgere, får ikke automatisk indfødsret.

Disse børn kan derfor alene få dansk indfødsret ved naturalisation, dvs. ved lov.

Adoptivbørn over 12 år skal derfor indgive en ansøgning om dansk indfødsret hos den lokale politistation og skal i den forbindelse dokumentere danskkundskaber mv. og skal have opholdt sig her i riget i 2 år.

Jeg erkender at det at ændre sit statsborgerskab ikke er så lige til, da der er en masse følelser involveret i denne beslutning, uanset det praktiske aspekt i at ændre det. Dobbeltstatsborgerskab vil unægtelligt gøre det nemmere, rent følelsesmæssigt.

Dog mener jeg at for danske emigranter er en sådan ændring i dansk lovgivning overflødig, da lovgivningen, som den er i dag, giver mulighed for at "vende hjem" og generhverve sit statsborgerskab.

§ 4. Har nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har haft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.