Mænd trives bedst med hjemmehjælp

– "Vi ville i udgangspunktet undersøge om hjemmehjælp har forbyggende effekt, men det viste sig, at det har den ikke. Omvendt tyder meget på, at de praktiske opgaver i hjemmet ligefrem kan være med til at vedligeholde de ældres funktionsdygtighed. Når vores undersøgelse så oven i købet viser, at kvinder trives bedre, når de får mulighed for at gøre så meget som muligt selv, peger meget på, at man skal passe på med at drukne de gamle i hjemmehjælp, siger Eigil Boll Hansen." (citat)


Den undersøgelse gad jeg nok se.
Er det at "drukne" i hjemmehjælp, når et par får tildelt 45 minutter til støvsugning hver anden eller tredie uge?
Eller hvor meget skal der til for at skabe utilfredshed?
Hvad hindrer os i at bevæge os, selv om der tilbydes en smule hjælp? En gennemsnitsfamilie bruger 20 timer om ugen på husarbejde (rengøring, vask og mad)
Mon ikke utilfredsheden går på kvaliteten af "hjælpen"?

Mænd i pensionsalderen vil sandsynligvis være glade for lidt besøg og en smule rengøring, så de ikke sander helt til.
Husmødre af samme årgange er i reglen oplært til husgerning og kan ikke forlige sig med personer, der med uregelmæssige intervaller vader ind i deres hjem og ikke må/kan/gider gøre rent eller behandle tøj.
Burde det ikke være en selvfølge, at samme husmor bestemte, hvad der skulle gøres i hjemmet?
Nu må hun hjælpeløst se på, at det førhen velordnede hjem forvandles til et sted, man skammer sig over og ikke indlader besøgende.
På den måde bliver der ikke tale om hjælp, men ærgrelse.

Skal nu dårlig administration bruges som påskud til at fratage gamle og syge en smule hjemmehjælp?
Skulle nogen føle, de fik for meget eller forkert hjælp, burde det dog være muligt at sige fra.