Et lille mindretal bør ikke gennemtvinge at begrebet "ÆGTESKAB" pludselig skal betegne noget helt andet. Ordet ægteskab betyder ganske enkelt et forhold mellem kvinde og mand. Selvfølgelig kan et ords betydning ændres med tiden, men hvorfor skulle vi acceptere det ? Der er jo grundlæggende forskel på et homoseksuelt parforhold og et heteroseksuelt. Og derfor er det helt tosset at anvende den samme betegnelse , "ægteskab" . Det er ret meningsløst at bruge samme ord til at betegne to vidt forskellige ting.
At bruge samme betegnelse for to forskellige ting er misforstået ligestilling. Det er jo kun hvis man i forvejen regner et homoseksuelt parforhold for mindre værd end et ægteskab, at man har et ønske om at kalde det ægteskab. Homoseksuelt partnerskab er i det demokratiske officielle samfund ikke mindre værd end et ægteskab. Derfor ligger der ingen ligeberettigelse i at ville kalde begge dele for et ægteskab. Det kunne jo lige så godt gå den anden vej: at alle ville have ret til at kalde sig bøssepar. "Hvorfor skal homoseksuelle mænd have eneret på ordet bøssepar? det vil vi da også have ret til at hedde"
Et ægteskab er defineret ved at være et forhold mellem to køn på samme måde som et batteri er defineret ved at have både plu og minus. Men det har intet med ligeværd at gøre. Der findes negativt ladede partikler , elektronerne, og positivt ladede protoner og de er grunden til at der dannes plus og minus i et batteri. Men et batteri defineres ved at der er en plusside og en minusside. Ellers ER det ikke et batteri. Et ægteskab består af en kvinde og en mand. Ellers ER det ikke et ægteskab.

@ Torben Jensen

Det er vigtigt at holde tungen lige i munden, når man forsøger at overbevise et flertal om, at de tager fejl. 60 pct. af danskerne går ind for homoseksuelle vielser, og det er derfor ikke et "lille mindretal", der forsøger gennemtvinge en modernisering af ægteskabet, som du påstår. Når du derudover skriver, at der er "grundlæggende forskel på et homoseksuelt parforhold og et heteroseksuelt", kunne det være meget fint, hvis du forklarede, hvad du mener. Som jeg umiddelbart ser det, er der ikke to parforhold, der er ens, men jeg har (sammen med mange andre) også den holdning, at der ikke bør være forskellige rettigheder. Hvorfor skulle der være det?

Din argumentation bliver for alvor svær at gennemskue, når du diskuterer problemstillingen som om, det bare handler om, hvad man kalder sig selv (ægtepar eller bøssepar). På et tidspunkt kunne sorte slaver ikke gifte sig. Deres forhold udgjorde ikke et "ægteskab". Men de kaldte deres partnere for "min mand" og "min kone". Diskussionen handler jo ikke om, hvad folk kalder sig selv, men hvilke rettigheder de har.

Du har med din argumentation ikke demonstreret andet, end at et ægteskab efter DIN MENING kun kan indgås af en mand og en kvinde, fordi et ægteskab efter DIN MENING er defineret ved at være et forhold mellem to køn. Jeg er ked af at sige det, Torben, men du er altså nød til at argumentere ud fra nogle mere generelle principper, som kan appellere til folk, der ikke nødvendigvis deler dine subjektive vurderinger. Især når du har et flertal imod dig. Ellers havner dine holdninger - uanset hvor rigtige de måske kunne være - på historiens mødding. Det er bare et spørgsmål om hvornår.

Torben Jensen, du mener, der er "grundlæggende forskel" på et heteroseksuelt og et homoseksuelt parfohold. Men det er der vel netop ikke. Helt grundlæggende handler det jo om kærlighed mellem to mennesker, hvad enten de er af forskellige eller samme køn. Og sprogligt er der intet til hinder for at bruge ordet "ægteskab" til også at betegne et homoseksuelt forhold, såfremt de da ellers kunne få lov at blive viet. Det hedder jo trods alt ikke "tokønspartnerskab". Men kernen af diskussionen om homoseksuelle vielser kan ikke reduceres til betgnelser for parforhold. Det drejer sig nu engang om borgerlige rettigheder og deres forældede kobling til ritualer.

citat:
Diskussionen handler jo ikke om, hvad folk kalder sig selv, men hvilke rettigheder de har.



Børnene har retten til ægteskabet på deres side, men det vil "folket" og homo´erne åbenbart skide på.

Det skyldes sikkert at "Folket" har tildelt sig selv for mange børnerettigheder, hvorfor de er begyndt at blive barnlige og uansvarlige...

Debatten kører gang på gang af sporet. Igen drejede det sig om betegnelser for parforhold og mulighed for kirkelig vielse. Men det er jo altså ikke det væsentlige. Det fremgår ikke klart, om det er Lars Barfoed ellers Henrik Hoffmann-Hansen, der mener, at forskellen mellem ægteskabet og det registrerede partnerskab "først og fremmest" er, at det sidste ikke kan indgås i kirken. Men den opfattelse baserer sig da på en uhyre ringe realitetssans. Forskellene er flere og inkluderer forhold omkring adoption og bopælsland. Reglerne kan ses på Familiestyrelsens hjemmeside (www.familiestyrelsen.dk). Den helt væsentlige diskussion må da være, om man ønsker samme borgerlige rettigheder for både heteroseksuelle og homoseksuelle par. Når diskussionen altid bliver fedtet ind i ævlen om kirkelig vielse, præsters villighed, termer og så videre, så er det jo på grund af den arkaiske model med, at staten udbyder borgerlige rettigheder gennem ritualer i kirken. En alternativ og mere tidssvarende model er jo den, der findes for de homoseksuelle par. To personer af samme køn kan lade deres forhold registrere i rent borgerligt regi og samtidig lade det velsigne i det kirkelige. Denne form kunne jo sagtens udbredes til også de heteroseksueller par. Ud over en rationel adskillelse af stat og kirke ville det her skabe en mere ren diskussion og endvidere gøre de mange politikere, der åbenbart er så berøringsangste over for kirken, beslutningsdygtige. Jeg håber således, at diskussionen hurtigt kan komme tilbage på sporet.

"En alternativ og mere tidssvarende model er jo den, der findes for de homoseksuelle par. To personer af samme køn kan lade deres forhold registrere i rent borgerligt regi og samtidig lade det velsigne i det kirkelige"

Det ville være en knæfald for et konservativt kristendomssyn.

Selvfølgelig skal både hetero- og homoseksuelle have MULIGHEDEN af at blive viet i en kirke.

Tænkt at det kan skabe så megen debat.

"Folkets" etik ligner en stor skøge, en købt og betalt luder, der smyger sig tæt op af deres kroppe, og tilfredstiller alle deres lyster. Ve dem, der står fast på ægteskabets meta-etik som grundstenen i samfundets etiske fundament, for dem kaster skøgen al sin skam på.

Kirkens ritual er jo ikke en trylleformular, der kan gøre et homoseksuelt forhold til noget, det ikke er, nemlig et ægteskab. Det er utroligt, at en lille aktiv og stridbar flok homoseksuelle kan overbevise 60% af danskerne om, at det ene kan være lige så godt som det andet. Det er alligevel kun en en meget lille del af verdens samlede befolkning. Et ritual i kirken vil grave dybe grøfter i forhold til folk i Afrika og Asien og det vil afskære Folkekirken fra den store majoritet af den hellige, almindelige kirke, hvis man da i det hele taget kan blive ved med at kalde den en kirke. Den er jo ved at blive en indholdsløs religionsanstalt.

citat:
Selvfølgelig skal både hetero- og homoseksuelle have MULIGHEDEN af at blive viet i en kirke.




Det har de hele tiden haft, rent faktisk har far og mor PLIGT til det, og det helt uafhængigt af deres seksuelle orientering.

""Folkets" etik ligner en stor skøge,"
Hermafrodit - når du nu er så utilfreds med vort demokrati, hvorfor melder du dig ikke ind i Hitz-bu Tahir i kampen for det teokratiske samfund?