Cølibatet har både før og efter kristendommen været en integreret del af utallige mænds og kvinders liv til stor velsignelse og nåde for dem selv og andre. Jesus levede i cølibat og Paulus anbefalede cølibatet. Cølibatet er kommet for at blive og det er en smuk måde at give sig selv helt til Gud på. At det også kan misbruges til et dække for lyssky, ødelæggende og nedbrydende handlinger er jo ikke ensbetydende med, at det ikke skal opretholdes. At give cølibatet skylden for pædofili er en grundlæggende misforståelse i en debat der på mange måder er kommet af sporet. Pædofili eksisterer alle steder, i ungdomsklubber, i familier, i spejderbevægelser osv. og har intet med cølibatet at gøre.

Kære Blumensaat

Ved du, hvordan en trykkoger fungerer? Stop ventilen til, og hele gryden eksploderer...
Så enkelt er det faktisk!

Hos nogle mennesker kommer trykket aldrig op på et niveau, hvor eksplotionfaren er til stede - og det er fint nok for dem. Men det er ikke nødvendigvis lige præcis dem, som er præster.

For mit eget vedkommende vil jeg (måske lidt provokerende) sige, at efter 3 måneders påtvunget cølibat ville jeg (rent teoretisk) være i stand til absolut hvad som helst!

Der er med sikkerhed præster, som er lige så "eksplosive" som mig...

Ingen drømmer om at afskaffe det frivillige cølibat. Det, vi vil afskaffe, er det TVUNGNE cølibat for præster.

(At såkaldt pædofili også findes uden for Kirkens rammer, er irrelevant.)

Nu er præstens cølibat ikke påtvunget, da præsterne jo selv vælger at følge kaldet.

Der er yderlige intet statistisk belæg for at forklare de tilfælde af overgreb, der har været i den katolske kirke, med præsternes cølibat. For langt de fleste præster fungerer det nemlig fint, ligesom det netop ikke fungere for mange gifte og singler.

Vi ser også en del overgreb, hvor en far misbruger sine døtre. Vil du mene at det er et argument for at kernefamilien er en korrupt konstruktion og at vi hellere skulle overtage fx. kattenes familiemønster, hvor mor er alene med killingerne, og hannen normalt får en på snuden hvis han kommer for tæt på? Der har vi da en mere klar sammenhæng. Er far væk, kan han da ihvertfald ikke misbruge nogen.

Det er i det hele taget bemærkelsesværdigt, hvor meget "cølibat"-snakken fylder i debatten om overgrebene, når man tænker på hvor lidt konkret data der er. Forklaringen er nok den at danskerne skræmmes af tanken om at det er muligt at leve uden sex. I øjeblikket går de fleste jo rundt og nærmest nægter at tage ansvar for deres handlinger. "Det er mine gener! Det er en trykkoger! Jeg kan ikke gøre for det!" osv. Hvis cølibat er en reel mulighed, fordres der en helt anden retfærdigørelse af danskernes handlinger, og det skræmmer naturligt nok mange. Alene ved således at vidne mod og at være en tilbagevisning af de mere vulgære former for seksualitet bliver den enkeltes cølibat altså værdifuldt. Og bestemt ikke "meningsløst"!

Jeg mener, at hr. Lindhardt tager fejl. For det første kan han ikke blande sig i et andet kirkesamfunds regler for, hvem som kan blive præster. I den ortodokse kirke fx kan præster være gifte, men biskopperne må leve i cølibat og derfor tages kun munke som biskopper.
For det andet så har spørgsmålet om pædofili og cølibat ikke nogen sammenhæng med hinanden. Uden for kirkeligt hold er det mest gifte mænd, som forgriber sig på børn. Som en meget rigtigt skrev: Man for ikke pludselig lyst til børn, fordi man ikke kan gifte sig.

Hvis jeg må fortælle om min egen historie. Jeg er ugfit. Ikke fordi jeg har valgt cølibat, men fordi ingen kvinde vil gifte sig med mig. Jeg er cand. Theol fra århus og jeg prøvede at blive præst i den danske folkekirke, men ingen menighedsråd ville vælge mig, fordi jeg ikke er gift. Der er i folkekirken et uofficielt berufsverbot mod ugifte præster. Hvordan kan vi kaste med sten efter katollikerne, når der i folkekirken findes et omend uofficielt krav om gifte præster - eller omvendt cølibat. Her bør folkekirken feje for egen dør.

Man kan ikke stille krav til folk om at de må være gifte, men det er faktisk sådan i folkekirken.

Cølibatet for præster i romerkirken er praktisk og det giver mulighed for en præst til helt og fuldt at hellige sig præstegerningen. Det er et godt agument for at bevare det. Det er sådan katolikkerne tænker og det skal de have lov til.

Men hvordan kan man fra luthersk hold stille krav til præsterne om at de må gifte sig. Hvis man er i min situation og ikke kan finde sig en kone, så kan man ikke få job som præst i den danske folkekirke. Det er mindte lige så grufuldt som kravet om cølibat i romerkirken.

At stille krav om at præsten må være gift, er det samme som at sige: Du kan ikke for arbejde, fordi du ikke har sex.

Det ligner noget som ligger tæt på diskriminering på grund af seksuel orientering eller praksis.

Blumensaat. Mon ikke den anbefaling Paulus giver om seksuallivet skyldes, at han troede, at Jesus ville være tilbage i løbet af meget kort tid. Men han erkender vist driftens størrelse.

Der er en tradition inden for kristendommen, som gør, at fattigdom og lidelse ( måske for at forsøge at gentage Jesu liv - selvpinsler som piskning var også Luthers "medicin") er særlig godt. Det ses også i andre religioner.
Jesu taler også om faste, som dog må siges at være en mild form for selvpineri.

Måske havde tidligere chef for Statsbanerne ret i, at næst efter banedrift er seksualdrift den vanskeligste at styre.

Det gælder måske især, fordi der indtil de seneste år har været megen blufærdighed forbundet med sex. Ikke mindst i religiøse kredse har det været tabu.

At pålægge cølibat virker "gammeldags", men hvis man mener, at uafhængigheden af familie kan hjælpe en præst i arbejdet, kan der jo være noget om sagen. Cølibatet er måske også med til at holde vedkommende inden for kirkens magtområde, og det er jo ikke så tiltalende.

Søren Hansen

Gregor.
Jeg kan ikke forestille mig, at noget menighedsråd har sagt til dig, at du er egnet til denne stilling, men du er ugift, hvorfor du ikke kan få stillingen.

NU ER DET ÅR TILBAGE, AT JEG VAR I MENIGHEDSRÅD, MEN DENNE BEGRUNDELSE VILLE JEG ANSE FOR ULOVLIG, OG EN KLAGE VILLE RESULTERE I IRETTESÆTTELSE ELLER ANDET.

Hvad angår overgrebene,som åbenbart har fundet sted under den katolske kirkes administration, er det vel ikke så utænkeligt, at cølibatet har sin andel af skylden. Som modvægt skulle kirken jo have styrket præsternes dømmekraft. Ingen kan være i tvivl om alvoren i overgrebene, som selvfølgeligt også kan forklares med medmenneskelig svaghed og manglende moral.

Værst synes jeg næsten, at den katolske kirkes reaktioner på offentliggørelsen har været. Den mister utrolig goodwill og jo mere sagen bortforklares og dæmpes, jo flere mennesker vil falde fra - ikke blot den katolske kirke - men også kristendommem. Kristne forventer man mere af, siger Jesus også.

Søren Hansen

Det værste umidde

Jeg kan naturligvis ikke bevise min påstand. Men jeg har igen og igen oplevet, at i samme øjeblik jeg har svaret nej til spørgsmålet om jeg var gift, så har menighedsråd mistet interessen. Det er åndeligt talt det første spørgsmål, man blir stillet, og hvis man ikke kan svare ja, så er det "Tak, det var hyggeligt at møde dig, Farvel."

Jeg vil desuden påtale den opfattelse, at fordi man er ugift, så er man pædofil. Jeg er ugift og jeg er ikke pædofil.

Cølibatet er ikke et krav, for ingen kan tvinges til at blive præst. Vi bør se på det fra en anden side. Den romerske kirke har af forskellige grund gjort det valg, kun at præstevie mænd, som er ugifte.

Det syns punkt at bare ugifte mænd kan blive præster, kan man altid diskutere og jeg deler ikke den opfattelse at det bør være sådan, men det mener man i romerkirken og da vi har religionsfrihed har et kirkesamfund også ret til selv at opstille sine love og regler. Det kan staten eller andre ikke blande sig i.

Det er jo for eksempel et krav til folkekirke præster at de skal være medlemmer af folkekirken. Et krav som er indlysende, men som formelt godt kunne ses på som diskriminerende.

Hej Gregor.

Det skulle ikke undre mig, om der stadig er folk i menighedsråd, som tror, at man kan lønne en person og få to. Den tid er forbi, og det er jo OK.

Om den katolske kirkes forhold jan man jo have en holdning, men det bliver jo den egen sag, hvad den besluttr. Noget tyder dog på, at der er ændringer på vej på forskellig måde.

Søren Hansen

Hej Gregor, du har lidt ret i, at mange menighedsråd er fikseret i nogle urealistiske forestillinger, hvor de drømmer om præster med kone og børn og et eksemplarisk familieliv, hvor konen bager boller til menigheden og går på besøg hos de gamle og de syge.
Virkeligheden er en anden. Ofte er ægtefællerne i vejen for præstens udøvelse af sin tjeneste. Tænk, hvor mange ægtefæller der brokker sig: Skal du nu af sted igen? Kan du da aldrig være hjemme en aften? Har du da aldrig fri om søndagen?
Jeg kan også blive harm over, at ugifte præster på den måde diskrimineres. En nu afdød præst fortalte om, hvordan han blev kasseret af et menighedsråd, fordi han endnu var single. Han svarede: "Ja, hverken Jesus eller Paulus ville nok blive ansat her".

Alligevel er det obligatoriske cølibat for præster i den katolske kirke et problem. Endnu værre er det i klostrene, som tiltrækker dem, der ikke formår at leve et normalt sexliv. De er særlig disponerede for at søge intimitet og seksuel tilfredsstillelse ad andre veje. Mange af de misbrugte børn har sikkert været ret villige til at få særlig opmærksomhed fra den voksne. Ofte har de siden skammet sig, fordi de i grunden ikke var uvillige til det, der skete. Først i voksenlivets tilbageblik, ser de det utilbørlige i, at den voksne misbrugte sin position.

Jeg synes, at den katolske kirke skulle ophæve kravet om cølibat for præster. På den anden side vil det ikke gøre den store forskel, for klostrene må jo fremdeles fordre cølibat, og det er især munke og nonner, der er synderne i pædofilisagerne. Mange af dem gør et fremragende stykke arbejde. Synd at nogle få skal kaste smuds på de mange retskafne. Det eneste jeg kan se, er, at man straks får dem anmeldt til politiet og straffet, når en broder eller søster forgriber sig på børn.

Ja, Morten C, man skal jo ikke kimse af fantasien, men mon ikke den kunne blive for vild.
Der er jo ingen tvivl om sagens alvor, hvor mennesker udnytter ander, men det værste er - efter min mening - at kirken gemmer problemerne i stedet for at løse dem
Søren Hansen