"Jeg er gift med indvandrer". Allerede i kronikkens indledning slås den subjektive identifikation med indvandreres vanskeligheder fast, og hermed også kronikkens karakter af et sentimentalt, ensidigt partsindlæg.
Vi kender tonen og den slet skjulte selvgodhed fra utallige udsendelser i DR gennem mange, mange år.
Ingen reel substans, dvs. tal og fakta i argumentationen, intet udsyn, og slet intet fremsyn.
Og det forstår sig, at det oplyses, at kronikøren i en periode har været programchef i DR!
Der er en folkevandring af historiske dimensioner igang!!! Man må være stæreblind, hvis man ikke kan få øje på det. Hvad er dens årsager og konsekvenser på kort og på langt sigt både i de flygtningeproducerende lande og selvfølgelig også og ikke mindst i Danmark og Europa: Økonomisk, socialt, politisk og kulturelt?
Hvem vinder på denne udvikling, og hvem taber, på kort og på langt sigt, på denne udvikling? Og der er ingen grund til "populistisk" "angst".
Tværtimod er der brug for nøgternhed, fremsyn og ægte ansvarsfølelse. Dem savner man i kronikken, for hvad sker i fremtidens Europa, når "flygtningene" har maltrakteret deres værtslande tilstrækkeligt?
Hvem bliver da i sidste ende tabere, og hvem var det, der ikke kendte deres besøgelsestid?

Enig SCT.
Typisk indlæg fra overklassen; når hun nu er gift med en indvandrer mon hun så f. eks. bor i Gjellerup.

Undskyld mig engang, Mette Bock, men hvornår har diskussionen overhovedet drejet sig om indvandrere fra den vestlige kulturkreds ? Måske engang i firserne.

Natruligvis var det ikke let at være tysker i Danmark i 50 erne. Det kom først lidt senere.

Og bortset fradet, så nævnte Glistrup aldrig "Muhammedanerne" med et ord, før han kom ud fra Horserød i 1986.

Det er jo ikke den nutidige indvadrerdebat, du deltager i med dette indlæg. mvh

Hvilken planet opholder kronikøren sig på? I hvert fald ikke Jorden. Har hun hørt om halal, sharia og wahhabi-mission i Vesten? Frygten for terror er reelt kun en lille del af en meget større ulykke. Har kronikøren hørt om jøderne i Malmø? Om Tingbjerg, Gjellerup og Vollsmose? Hvem praktiserer dominans - også rent fysisk - i utallige situationer? Hvem overfalder folk på gaden og frarøver dem deres mobiltelefoner og "Canadian Goose"? Hvem tæsker løs på hjemløse og kørestolsbrugere? Hvem voldtager? Hvem dræber ulydige kvinder? Magen til fortænkt og forskruet tankespind skal man lede længe efter.

Den sag, Mette Bock ikke kan finde ud af at identificere og analysere, klargør Fuad Ajami på eksemplarisk vis i Wall Street Journal fra i går: http://online.wsj.com/article/SB10001424052748703338004575230142684329162.html?mod=WSJ_hpp_sections_opinion

Hvis man forestiller sig to folk. Det ene har evigheden som overordnet synsvinkel, det andet har dagens stimulanser som hovedinteresse. Hvilket af disse to folk vil vinde over tid, hvis "dagens stimulanser" frasiger for mange besværlige børn i familien?

Men hvis nu det kortsynede folk kunne tage sig lidt sammen og f.eks. satse på anden energi end olie, så kunne man måske slippe for den stadigt gentagne indblanding i de muslimske lande, som især USA, og dets forkælede, stumme og tomhjernede vasaller i vesten støtter. For september 2001 i New York var en FØLGE af indblanding, og at reagere på følgen med MEGET MERE INDBLANDING siger lidt om det lave intelligensniveau hos en forblændet imperialist (eller social-pædofil).

Og hvis nu palæstinenserne trak et Nelson Mandela-kort i stedet for terrorkort (den stolte araber finder sig IKKE i at blive behandlet mindreværdigt, men hans reaktion kunne godt være mere subtil), så kunne der måske ligefrem blive fred i Mellemøsten, når Israel pludselig befandt sig i en Sydafrika-situation med sine palæstinensiske Bantustans.

Kan Israels besættelse af Vestbredden sammenlignes med Sydafrikas Bantustans? I flere henseender - f.eks. økonomisk - er denne tanke urimelig. Den berygtede "mur" blev rejst for at redde mennenskeliv. "The “Apartheid Wall” was a response to the wave of suicide bombings that took the lives of hundreds – Jews and Arabs, traveling on the same buses, eating at the same restaurants, walking down the same streets..." Læs mere på: http://www.jpost.com/Opinion/Columnists/Article.aspx?id=170349
De færreste arabere i Israel ønsker at blive understillet Hamas eller PLO - jvf. http://www.meforum.org/702/the-hell-of-israel-is-better-than-the-paradise
og
http://www.israelnationalnews.com/News/News.aspx/137281 ("Majority of Arabs want to stay in Israel).

Mette Bock skriver "Samtidig anvendes betegnelsen islamister med tiltagende hyppighed uden nærmere præcisering". Aha. men hvor er så Mette Bocks egen præcisering?

Hvordan vil Mette Bock skelne mellem det hun mener er almindelige muslimer, og så "islamister"? Kan Mette Bock nævne bare én fremtrædende 'ikke-islamistisk' muslim? Som altså accepterer demokrati på ubestemt tid, lige rettigheder for kvinder, homoseksuelle osv.?

Dét kan hun nemlig ikke.

Mener Mette Bock at "islamister" (et begreb der ikke findes i islam) er en fasttømret gruppe? Hvordan så med det såkaldte radikaliseringspotentiale, hvor muslimer i en kritisk situation vender tilbage til de religiøse rødder - senest Faisal Shahzad i USA?

Hvor mange potentielt radikalisérbare er det acceptabelt for vores samfund at rumme? Hvor store udgifter til sikkerhed, hvor mange menneskelige ofre er multikulturen værd?

Hvorfor ligger multikulturkritikerne hende mere på sinde end de mærkbare konsekvenser af den i det danske samfund?

Mette Bock tager vreden mod JPs tegninger til efterretning uden mindste refleksion:

Er optøjer, dødstrusler og økseangreb på en tegner en rimelig reaktion? Eller er det deres værdier der er problemet?

Er det rimeligt at danskerne under ét gøres medskyldige i en avis' dispositioner? Er indførelse af kollektiv skyld ønskeligt for Mette Bock?

Er den rigtige disposition at indrette sig efter disse middelalderlige værdier i vores eget land? - det mener Bock åbenbart?

Bocks kronik efterlader godt nok flere spørgsmål end den besvarer.

Endnu en tysker der prøver at tørre sin dårlige samvittighed af på andre.

Landkort med israelske planer for en fredsslutning ligner da grangiveligt mønsteret med splittede og indbyrdes adskilte områder, som palæstinenserne måtte få, hvoraf ligheden med sydafrikanske Bantustans.

Ellers medgiver jeg aldeles, at araberne, vel en følge af selvforblændet stolthed, optræder aldeles irrationelt, som med de nævnte bomber imod civile. For styret er temmelig racistisk, også inde i Israel. Hvis palæstinenserne ikke øvede vold, ville omverdenen få svært ved at overse de nedværdigende og ulovlige forhold.

Heldigvis er der en stor gruppe israelere med en forståelse for, at fred er noget med konsensus og reftfærdighed og frivillighed. Men regeringen er stadig underlagt troen på fordelen med spin og magtfordrejning, og især at have den største storebror bag sig, uanset! Såsom at afvise demokratiske valg, når vælgerne "vælger forkert" efter Overherrernes vurdering. Eller ulovlige krigshandlinger, ulovlig bo- og besættelse.