K: Folk på kontanthjælp skal nedrive huse
vic, publiceret d.07/05 09:26 (for 2 år siden)
Hvis kontanthjælps modtager skal være med til at rive huse ned, bør de lønnes som en arbejder! For det er hvad de bliver! Alt andet er grov udnyttelse af de svageste i samfundet!
At sige det svarer til at nedrive sit eget hus er stærk manipulerende, med mindre man samtidig sætter alt andet der vedgår kontanthjælps modtagere i samme ramme som alle andre i dette land. Det vil svare til at tage vare på sin egen familie!
Re: K: Folk på kontanthjælp skal nedrive huse
Bo Nake, publiceret d.07/05 09:58 (for 2 år siden)
Helt enig. Jeg tror nu heller ikke, at forslaget har nogen fremtid, og hvis den tidligere minister vil gøre sig bemærket ved at brodere videre på Mette Frederiksens ugennemtænkte fantasier om et tredje arbejdsmarked, vil han heller ikke have det.
Det vigtigste hensyn er til kontanthjælpsmodtagerne. Hvis Danmark skal være et anstændigt samfund, kan vi ikke leve med, at en udvalgt gruppe af borgere skal behandles som tvangsarbejdere. Den løsning er så modbydelig, at alternativet - at de slet ikke aktiveres - må foretrækkes, så længe kontanthjælp har den form, den har nu.
Men forslaget vil også skade erhvervslivet. Der er mange små selvstændige, der gerne vil påtage sig den opgave, og som selvfølgelig også vil give deres ansatte den løn, der følger med et sådant job.
Der er da også allerede flere konservative, der har kritiseret forslaget. Så måske det snarere er Jacob Axel Nielsen, der skulle aktivere sig selv et andet sted på Christiansborg.