Hvis vores søn på 7 år sidder 15 minutter efter skole hver dag, så bliver han bedre. Øvelse gør en forskel.

Alt hvad man træner og øver bliver man bedre til, og det giver både selvtillid og motivation.


Jeg har ikke læst undersøgelserne, men jeg har min store tvivl på at "at gøre intet" frem for "at prøve at øve" skulle give bedre resultater.

Elever har aldrig været så ringe når de forlader folkeskolen, og min vurdering er også at lektiemængden aldrig har været så lav (med plads til variationer fra skole til skole).

Jeg er principielt imod lektier - det er for mig at se en forlængelse af skoledagen, men lektiehjælp handler ikke kun om at gøre noget korrekt og rigtigt. Det handler også om at lektier bør laves, når nu de har fået dem for, og at det er ok at bruge sin tid på lektier.
At vi som forældre ikke altid er tilstrækkelig hjælp er en helt anden sag. Vi er fulde af fejl og det bliver vores børn også.

Det er vigtigt at få det rigtige perspektiv på det emne, så det ikke bliver et enten-eller. Desuden må man også tage hensyn til alderstrinnet.
Mange børn glæder sig til at komme i skole, og mange elever er stolte, når de får lektier for første gang. At give elever lektier for er nemlig udtryk for agtelse for dem.
De tyske oplysningsfilosoffer havde en diskussion om lektier. De gjorde opmærksom på, at den elev, der har forberedt sig på egen hånd inden næste dags undervisning, er på vej til at blive et selvstændigt menneske. Synspunktet bygger på en opfattelse, der er uhørt i Danmark i dag: ensomhed er en forudsætning for frihed.
Intet har været så dræbende og så ansvarsforflygtigende som skolens kollektivisme.
I gymnasiet er dobbelttimer blevet almindelige, fordi mange lærere på forhånd opgiver at få eleverne til at forberede sig. For den dovne lærer er det derfor meget lettere at lade eleverne sidde sammen og kigge på noget i den første time, og bagefter kan de så få en snak med læreren om det i den anden.
Løsningen må være, at der for de ældste elever - i folkeksolen og gymnasiet - og for lærerne er skole fra 8 til 16. Jeg hører med det samme et hyænehyl fra vrede skolekoner (m/k). Men dertil er der bare at sige, at den tid bliver de allerede betalt for.
Med en længere skoledag - hvor lærerne er tilstede - er der både rum til forskellige arbejdsformer og til forberedelse. På en sådan skole kan eleverne forberede sig på egen hånd - enkeltvis, i par el. mindre grupper -, og lærerne vil ikke være længere væk end, at de kan bistå eleverne, hvis det bliver nødvendigt.
Indvendingerne vil naturligvis først komme fra den offentlige skoles lærere. Men socialdemokraterne har vist vejen: vi har brug for privatskoler.

Der er bestemt meget fornuft i dit seneste indlæg, Bo Nake.

Lektier kan være med til at lære eleverne selvstændighed og at få gode arbejdsvaner. Men lektiegivning kan overdrives.

Mange "lektier" bør kunne klares som en del af undervisningen, men der er også en del, som skal/bør laves efter skoletid.

Lektiehjælp på skolen i forlængelse af skoledagen synes jeg vil være et rigtigt godt tilbud, men det bør netop være et tilbud.

Børn må sammen med deres forældre have mulighed for at vurdere om eleven skal tage mod tilbudet eller lave lektierne derhjemme.


Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby

Det er da altid fin, når noget endeligt tages alvorligt. For 50 år siden lavede en kollega på DLH en undersøgelse over elevers forbrug af timer til lektier. Det var i mellemskolens tid. Forbruget pr dag var fra 1-2 og op til 7 timer.
Emnet har aldrig i min nærhed haft pædagogisk interesse, og man har kørt på gamle rutiner. Nogle har endog ment, at det var dygtige og energiske lærere, hvis eleverne havde mange lektier for.
Selv har jeg forefægtet det synspunkt i flere årtier, at lektier er noget Fanden har indført. Det kunne selvfølgeligt også være lærere, som ikke har fået noget fra hånde i undervisningstimerne.
Jeg har forsøgt - uden særlig forståelse - at definere lektier som et arbejde, som skal gøres 100%. Det skal være muligt at bygge en følgende undervisning på dette arbejde. Hvis det ikke kan gøres, er tiden spildt.
Så er der det, som jeg kalder hjemmearbejde. Det er et arbejde, som ikke nødvendigvis er ens for alle elever. Jeg vil kalde det lystbetonet. Det kan være meget eller lidt, det er ikke afgørende. Det må også gerne aktivere familien hjemme.
Når jeg tager så kraftigt afstand fra lektier, er der flere grunde. For det første, har jeg selv oplevet i mellemskolen, hvordan det var, ikke at kunne få hjælp hjemme. For det andet har jeg oplevet mine egne børn og mine børnebørn bøvle med opgaver, som de ikke havde forudsætning for selv at kunne løse, hvorfor forældre under stor uorden måtte træde til; måske også uden at kunne løse opgaverne. Jeg har også oplevet gymnasieelever, som ikke selv kunne klare lektierne. Og tager jeg ikke fejl, skal universitetsstuderende også have hjælp!
Jeg tager altså ikke afstand fra, at elever skal bestille noget hjemme, men det skal være noget, som de har forudsætning for at kunne klare selvstændigt!
Til slut vil jeg sige, at emnet er utroligt vigtigt, men også utroligt ubehandlet. Det er så omfangsrigt, at det her kun kan blive spredte ytringer. Det burde være en del af undervisningen på seminarierne og en del af den fælles pædagogiske planlægning i skolen.
Jeg vil også nævne her i tiden med politikeres manglende personlige engagement i folkeskolen, at her er et område, hvor der burde væge grundige samtaler med hjemmene, og hjemmene burde klargøre for skolen, hvilke konsekvenser lektier har på den hjemlige kultur.
Så tak til dem, som nu er i gang med at fortælle om de store problemer, som Fanden har skabt.
Søren Hansen

Lektier kan virkelig være mange forskellige ting! Lærere på den selvsamme skole kan have en forskellig lektiepolitik. Forældre har givetvis også meget forskellig opfattelse af, hvad lektier egentlig er.

Det er ærgerligt nok, hvis skole og forældre går fejl af hinanden, fordi der ikke er en fælles forståelse af formålet med lektierne; men helt galt bliver det, hvis forældrene f.eks. tror, at mange lektier har sin baggrund i barnets manglende evner eller indsats i skoletiden, fordi det var erfaringen fra deres egen skoletid.

Principielt vil jeg være imod at erstate hjemmearbejde med heldagsskole. Mange børn i dag lever i forvejen i lukkede rum uden megen sammenhæng, f.eks. efter forældrenes skilsmisse. Hvis skolen også bliver et lukket rum, som forældrene for børnenes skyld gerne må blande sig helt uden om, bliver der ikke megen helhed tilbage i børnenes tilværelse.

En god lektietime derhjemme er betinget af, at skolen har givet forældrene en rigtig forståelse af netop den skoles lektiepolitik. Derved kan den foruden noget skolemæssigt også bygge bro mellem i hvert fald to rum i barnets ofte opsplittede tilværelse.

@ Lis.
Jeg forstår udmærket din bekymring for familielivet. Nu er der dog en del skoler, ikke mindst privatskoler, der forudsætter et stort forældreengagement. Det kan skolerne selv gøre noget for at styrke, f.eks. med en forældreraften om dette tema.
Nu er vi jo faktisk tæt på en heldagsskole, f.eks. med fritidsordninger. Så jeg kan kun se, at det vil gavne eleverne, hvis man kræver, at lærerne opholder sig længere tid på skolen og står eleverne bi dér.
Der er forskellige ord for forberedelse, og det kan have mange forskellige former. Lektier lyder som udenadslære, og det kan selvfølgelig kun have en begrænset anvendelse ( f.eks. at eleverne skal lære et mindre antal uregelmæssige udsagnsord, hvilket de sætter pris på ), hvorimod forberedelse kan være så bredt, at det måske drejer sig om, at de skal tænke over et bestemt problem til næste gang.
Men når det går galt, kan en grund være, at læreren faktisk ikke tydeligt nok forklarer eleverne, hvad de skal. Der er heller ikke noget i vejen for, at opgaven til næste gang præciseres så meget, at der gives hjælp til specifikke problemer - f.eks. skriftlig oversættelse.
Som lærer på en privat sprogskole glæder det mig, hvor begejstrede eleverne - voksne i mange forskellige jobs - er for at få lektier for. Når folk bliver ældre opfatter de det som et særligt privilegium at blive undervist.
En økonomichef fortalte, at han havde sagt til sin søn: "Jeg har lektier for i aften!", hvortil denne spurgte: "Hvis du ikke får dem lavet, får du måske seddel med hjem?"

Bo & Lis.
Der knytter sig mange forestillinger til lektier / forberedelse. Jeg har selv været dybt indblandt på godt og ondt i over 40 år + min egen skoletid, så lidt ved jeg da om sagen.
Den første forestilling er forventningens glæde. Nu skal jeg i skole, og så skal jeg gøre som mine søskende. Den glæde skulle gerne forblive. På samme måde som man, når man bliver cykelrytter eller fodboldspiller, skal man have udstyr. Det er nyt og spændende
Jeg har haft elever som gældede sig vildt til de skulle lave "blækregning" for første gang, men jeg kan fortælle, at glæden ikke fortsatte.
Jeg har selv en gang i mellemskolen skullet skrive stil -som jeg hadede - men denne gang om en berømt person. Da jeg var spejder blev det Baden Powell. Stilen blev på 22 sider. Sådan kan det gå, når der er motivation.

Det er derfor en af lærerens vigtigste opgaver at give lektier til eleverne, som passer til den enkelte, og når der er 20 - 28 elever, er det en stor opgave, som tager tid. Det kan altså ikke være det, man råber ud over forsamlingen, mens de forlader klasserummet. Opgaverne skal kunne løses selvstændigt af eleverne - uden hjælp fra forældre. Derfor skal lektierne være forberedt godt. I princippet er der ikke noget, som skal læres ved hjælp af lektier. De skal fæstne det lærte.
Når jeg gav en ældre klasse blækregning for til om en eller to uger, gennemgik jeg først teksten i klassen, så den var forstået. Næste time kunne der være spørgsmål til de enkelte opgaver, som så blev vejledet - ikke regnet for eleverne. Sådan kunne det fortsætte.
Lektier er altså ikke og skal ikke være lærerens mulighed for på grund af manglende tid på skolen, til at nå det høje mål, som fastsættes for faget. Eleverne skal undervises ud fra den enkeltes standpunkt, og forventningerne skal sættes efter elevernes ofte meget store forskelligheder.
På samme måde, som skolen skal sørge for, at lektieforberedelsen er i orden, skal hjemmet sørge for, at der bliver mulighed for at udføre lektierne.
Skolen skal samordne lektier, så der ikke lige pludselig er en ophobning af arbejde, som hjemmet så ikke kan klare. Undlad f. eks. at give skriftlige opgaver for til efter en fridag. Hjemmet vil da gerne holde fri. Giv ikke lektier, når klassen har projektuge, osv. Der skal være rimelig mulighed for at levere et godt hjemmearbejde.
Hvis det ikke sker, så har vi ulykkerne. Så er det, at jeg siger, at "Lektier har Fanden" indført.
Jeg har set lektiefanden i min egen skoletid, i mine børns og børnebørns, og så er fornøjelsen væk. Ofte med skoletræthed til følge.
Det er lysten, som driver værket. Det er det for voksne, og det er det for børn. Hvilke voksne ville elske at få ekstraopgaver med hjem fra firmaet, hvor mulighed og tid er begrænsede. Hvorfor skal børnene så pålægges en straf. Nogle forældre mener, at så er børnene godt af vejen, og så behøver de ikke at bruge tid på dem. Derfor er de så glade for skolen og lektier, men det er kortsynet.
I denne tid, hvor der råbes op om dårlig folkeskole og god privatskole, og at "de stærke forældre" skal øve indflydelse i skole / forældrearbejdet, her må man fortælle lærerne, hvordan hjemmearbejdet forløber. Det er børnene, som skal arbejde og lære, ikke forældrene.
Det er blot nogle strøtanker, men når man kan skrive afhandling om emnet, skyldes det, at det er så stort et emne, som disse få linier slet ikke retfærdiggør. Jeg har forgæves i årtier prøvet at påkalde opmærksomhed på sagen, og nu efter 40-50 år sker der noget. Det er da godt.
Søren Hansen

Det er ikke forkert at hjælpe med lektier! Det er forkert at børn får arbejde med hjem således at de aldrig har fri. Når det er sagt, vil jeg bruge al den tid jeg har til rådighed for at hjælpe min familie med den hjælp jeg kan yde. Det betyder nemlig at næste generation får det nemmere, bliver mere uafhængige, kan blive rettet når de oplever misforståelser og de kan få svar på noget som de ellers ikke ville kunne få svar på! Og vigtigst af alt de får ændret en social dårlig arv! De kan bedre følge med i skolen.
Det er forkert at hjælpe hvis man tager ansvaret fra børnene, istedet for at give dem det. Bliver hjælpen tilrettelagt så de bliver mere selvstændige er det kun godt! Der vil altid være forældre som vil gå foran med hjælp, så niveauet hæves. Det trækker andre med, hvis de ikke vil hænge bag ud i samfundet, så der ligger et skjult krav. Det kan man ikke længere komme uden om! Det kan og vil skade dem som ikke kan følge med, hvis de altså vil være med på vognen!

@vic.
Når det er et af skolens mål at kompensere for forskel i ressourcer i elevernes baggrund, skærpes temaet lektier.
En af mine voksne elever, en ingeniør, fortalte, at hun nød at lave sine lektier samtidigt med, at hendes søn lavede sine. Her har så Lis et eksempel på en ideel situation, hvor familien er i centrum. På den anden side har jeg også eksempler på engagerede forældre, der ikke kunne blive ved med at hjælpe, når børnene kom i gymnasiet. En mor fortalte mig, at hun måtte give op, da datteren kom til forskellen på biord og tillægsord på engelsk. ( Den far, der begyndte at lære oldgræsk, fordi datteren var blevet klassisk-sproglig hører absolut til undtagelserne. )
Men vil heldagsskolen så ikke være en hjælp til elever, der ikke har de samme familiemæssige ressourcer? Dernæst vil den tilbyde en flydende overgang mellem decideret undervisningstid og forberedelse, og man vil netop i særlig grad kunne tilgodese den differentierede undervisning, som Søren Hansen nævner. I øvrigt er privatskoler, forsåvidt de modtager statsstøtte, lige så forpligtet på differentieret undervisning som folkeskoler.