Sandheden er den, at beslutningen om nedlæggelse af det teologiske fakultet i Århus allerede er blevet truffet. Karsten Nissens protester er at ligne med en mand, som er kommet for sent til sit tog og nu står på perronen og råber efter det, mens det forsvinder i horisonten. Nissens protester er ynkelige. De skulle være kommet for lang tid siden, men manden havde tilsyneladende ikke modet til at gøre indsigelser rettidigt.

Toget er kørt for teologi i Århus.

Da menighedsrådene i det jydske foretrækker jydske kandidater fra det snart tidligere fakultet i Århus, er det klart, at Folkekirken i Jylland står overfor et massivt rekrutteringsproblem. Fremtidsscenariet er dette, at Folkekirken i Jylland må tage til takke med cand. mag. er i religionsvidenskab med en bifagseksamen i kristendomkundskab, hvilket naturligvis betyder en væsentlig reduktion af præsternes teologiske niveau.

Tilbage står Folkekirken på Sjælland som den store vinder. Den vil have dygtige teologer i massevis fra Det Teologiske Fakultet i København at vælge sine præster fra. Opgaven for os, som er aktive i Folkekirken på Sjælland, er at sikre, at det teologiske niveau i København ikke bliver trukket med ned i dybet af det, der sker i Århus; vi må insistere på, at vores præster stadig er teologer, og at de befinder sig på et højt teologisk niveau; der skal slås ring om fakultet i København mod de glatte politikere og embedsmænd, som vil kunne misbruge situationen til i besparelsernes navn at tvinge fakultetet i København ind på den samme vej, som fører ned i afgrunden, som Århus af egen fri vilje har valgt.

Så kan vi sidde i kirken og høre på vores præst og tænke på det mørke Jylland og glæde sig over, at præster i Helsingør og Roskilde stifter stadig er dygtige teologer, som sætter en ære i at mestre deres fag.

Ja – Karsten Nissen er nok for sent ude, men det har generelt været svært, at være en del af denne debat. Hele diskussionen er i en stor del af tiden, desværre, blevet diskuteret i hemmelighed, og da vi studerende fik kendskab til sagen, via overskriften "Teologisk fakultet på vej til lukning" i KD, gik vi straks i gang med at diskutere sagen. Vi erkendte meget hurtigt, at beslutningen om lukningen af fakultetet allerede var besluttet, og at d. 17. juni derfor kun er en proformadato. Derfor satte vi ind hvor vi følte der stadig var noget at gøre – nemlig ved at påvirke fremtidens struktur på fakultetet, og stå vagt om de elementer ved teologien, som absolut ikke må glemmes, på et nyt teologisk fakultet/institut/center (hvad end det bliver).
For de teologistuderendes vedkommende satte repræsentanter fra råd og nævn sig sammen, diskuterede sagen og endte med at skrive et debatindlæg. Vi sendte det til de organer (rektorat, dekanat, studenterråd osv.), der kunne have godt af at kende og få brug for de studerendes holdning til sagen. Vi prøvede også at få det bragt i KD, men uden held. Indlægget kan læses på Teolrådets (de teologistuderendes fagråd) hjemmeside: http://www.teo.au.dk/teolraadet

Simon Emil Koefoed
Stud.theol. (AU), Medlem af Teolrådet

At nedlægge de teologiske fakulteter er vel et naturligt skridt i den afvikling af folkekirken, der finder sted for tiden. En afvikling der i høj grad skyldes folkekirken selv.

Hvorfor skal en præst være teolog, når han/hun ikke engang behøver at være kristen? jfr. biskop kjeld Holm og domprovst Anders Gadegaard "der findes andre veje til gud end Jesus" Et synspunkt der iflg. Kristeligt Dagblad deles af et stort antal sognepræster.

Hvor var biskop Karsten Nissen iøvrigt under den debat? Enig i stynspunktet? Bortrejst? Eller bare uden lyst til at modsige en kollega?

Man skal jo nødig ødelægge den gode stemning ved biskoppernes sammenkomster. Man kunne jo let få maden galt i halsen.

Jeg er en af dem, der ville græde tørre tårer over at måtte vinke farvel til teologien, der ikke hører hjemme på et moderne universitet. Men jeg kan ærligt talt ikke se, at omorganiseringen af AU påvirker udbuddet af eksisterende uddannelser på nogen måde.

Det går vist mest ud over teologernes selvforståelse som noget ganske særligt.