Mindre børnecheck = 13.000 flere fattige
Alexander, publiceret d.27/05 19:47 (for 2 år siden)
I Folketinget er der ikke een politiker, der ikke mener, at der er brug for flere hænder på arbejdsmarkedet. Dermed siger samtlige mf'ere, at antallet af børn er et samfundsanliggende.
Der er heller ingen af politikerne, der mener, at skolegang og uddannelse burde være den enkeltes egen udgift. Alle går de ind for, at alle borgere bør have lige muligheder og lige adgang til uddannelse. Dermed siger politikerne også, at ethvert barn og ung, samt vedkommendes uddannelse og kommende arbejdskraft, er et samfundsanliggende.
Børnepengene (børnechecken) er vedtaget af politikerne, og ingen af dem har tænkt sig at afskaffe denne lov. Pengene er til barnet og dets behov.
At sætte sit fokus på forældrene og på, hvilken indkomstklasse de tilhører, giver en forkert vinkel på hele problematikken omkring børnepengene. Man vælger ikke selv sine forældre. At man er barn i en lavindkomst-familie skal ikke stemple barnet - og barnet skal heller ikke straffes for det.
I dagens Danmark er der mange veluddannede og vellønnede, som voksede op i lavindkomst-familier. Det er almindeligt forekommende nu om dage, at folk bryder den sociale arv. Og her er der ingen forskel på, om folk kommer fra "gamle danske" familier eller fra indvandrer-familier.
I diskussionen om loftet over børnepengene bør fokus sættes på det enkelte barn og dets tarv, og fordomme bør sættes til side.
Det er "straf med tilbagevirkende kraft", der er tale om med denne nye lov. Umiddelbart er det familien som sådan, der bliver ramt, men den, der i virkeligheden bliver ramt, er barnet - det barn, der er nr. 3 i flokken, dernæst nr. 4... Og det er en uretfærdighed over for de drenge og piger.
Der er brug for flere hænder i samfundet i de kommende år. Derfor er der brug for, at der kommer flere børn. Men når de ældre generationer ikke vil være med til at betale til børnene, så fanger de ældre sig selv i et paradoks: På den ene side gør man krav på hjælp fra det offentlige (fx hjemmehjælp, evt. boligstøtte, gratis sygehus, plejehjemsplads og tilskud til medicin), men på den anden side vil man ikke hjælpe dem på vej, der i de kommende år skal betale disse velerhvervede rettigheder.
Det er nemt at være tilhænger af vendingen: Enhver er sin egen lykkes smed, når man har, hvad man har brug for. I udlandet har man ganske rigtigt skruet samfundene anderledes sammen, men det er nu ikke noget, vi bør efterligne. Nogle steder betaler den enkelte familie selv for de gamle i familien - kan de ikke betale for at have dem boende på et plejehjem, så må de have dem boende derhjemme. I udlandet har man ikke det 'aftalesystem' på arbejdsmarkedet, vi kender herhjemme - så kan du ikke finde et job, så har du ingen penge, og så kan du ikke forsørge familien osv. Endelig er der USA, hvor du må betale hele sygehusregningen, behandlingen og medicinen af egen lomme. En forsikring, der dækker lige så godt som vores offentlige sygesikringsordning, er det kun de rigeste, der har råd til - almindelige forsikringer dækker slet ikke i det omfang, vi er vant til. Vi skal ikke efterligne de andre, vi bør være glade for vores velfærd.
Når den ældre del af befolkningen, der ikke længere har hjemmeboende børn, kan synes, at denne nye lov om loft over børnepengene er helt på sin plads (eller at børnepenge helt burde afskaffes), så kan de heller ikke selv gøre krav på offentlige ydelser - det ville være dobbeltmoralsk.
Bevar fokus på det enkelte barn, se på det, som var det dit eget - sig så, hvad det er, du mener, det barn ikke skal have.