Det er en hån imod befolkningen når ministerne siger de vil gå ned i løn! De må tro at befokningen er godt dumme! En minister med en indtægt på 1,5 mill mister kun så lidt af deres løn, at de vil have 22 personers indtægt (starthjælpen) tilbage når nedgangen er genneført, selvfølgelig foruden alle de ekstra skjulte indtægter de har oveni! Skal de være troværdige må de helt ned hvor de laveste indtægter matcher og de skulle selv betale for føde og transport! Og det burde jo ikke være et problem da de mener andre kan leve af det!

Selvfølgelig er det rent spin for at dæmpe utilfredsheden for den yngre del af befolkningen som har fået lov til at betale gildet.

Dog synes jeg trods alt at en lønnedgang der rammer dem selv er mere troværdig end alle de polerede spin-udtalelser som er ved at give mig kvalme.

Strengt taget ønsker vi vel også, at de folk der sidder i folketinget er så nogenlunde kompetente, at de kan få en god karriere og en ordentlig løn ude i det rigtige samfund. Det forudsætter selvsagt, at de aflønnes i overensstemmelse med deres kvalifikationer.

Enig i, at der er tale om ren populisme. Men skulle det også være troværdigt, skulle ministrenes lønnedgang ikke kun være symbolsk, men så de kunne mærke det for alvor - d.v.s. 25-50%. De ville stadig kunne få mere end rigeligt med smør på brødet.

De entydigt negative reaktioner på dette tiltag undrer mig. Jeg er enig i, at politikerne burde gå mere ned i løn, da deres lønninger er skyhøje - og har længe tænkt på, at vi kunne spare en pæn klat om året ved lavere politikerlønninger, fjernelse af ministerbil og andre overdrevne frynsegoder. Tidligere tænkte jeg blot, at det ville være uopnåeligt, da de aldrig ville stemme sig selv ned i løn.

Men det har de nu gjort, og 5 % er bedre end slet ingenting, bedre end hvis de end ikke gjorde det. "Mange bække små" er der trods alt en sandhed i. Derfor synes jeg, det er mere frugtbart at sige: "Godt! Endelig er I inde på noget af det rigtige! Bliv ved!" For det er den vej, vi skal. Det er den slags steder, der virkelig kan spares, uden at nogen kommer til at lide nød. 25-50 % nedgang i ministerløn lyder fornuftigt i mine ører.

Det heftige råb om spin i denne sammenhæng undrer mig endvidere, fordi der ikke råbes spin i flere andre sammenhænge, hvor den er mere åbenlys. Så jeg tror, surheden handler om noget andet. Jeg tror, den handler om, at politikerne med dette konkrete initiativ rører ved et kulturelt tabu - som Arno Victor Nielsen også er inde på i sin sammenligning med noget "kultisk".

Muligvis er det, vi ser her, noget så historisk betinget som en kultur-protestantisk mistænksomhed overfor alt, der minder om "gerningsretfærdighed".

Den entydigt negative reaktion i både artikel og læserkommentarer overfor et grundlæggende positivt initiativ peger i hvert fald på en kulturel stødthed, som går hinsides det konkrete emne.

Men jeg vil opfordre til at se mere positivt på sagen. Man må jo huske, at symbolpolitik også danner præcedens.

Ministrene skal naturligvis ikke ned i løn. De er ledere for ministerier som for enkeltes vedkommende har tusindvis af medarbejdere, og derfor kunne de i princippet aflønnes på linje med direktører i større virksomheder. I stedet får de 1,5 mio. om året, og det er altså ikke særligt meget, hverken i forhold til deres ansvar eller i forhold til, hvad andre i tilsvarende positioner (for ikke at tale om deres udenlandske kollegaer) tjener.

Bare det at man kan gøre en sag ud af at det kostede 90.000 kr at sende direktøren for nationalbanken (som vel er den næsthøjest placerede dansker, lige efter dronningen) til Singapore, viser at danskerne går i urimeligt små sko.

Det er ganske simpelt godt lederskab, at regeringen nu går ned i løn, at den selv tager den medicin den ordinerer samfundet øvrige borgere. En i øvrigt ganske tiltrængt kur, med mindre man ønsker at Danmark om 10-15 år er i en "Græsk" situation, der jo er voldsomt meget værre den vi har i Danmark lige nu.

Langt om længe er regeringen vågnet op til rettidig omhu.

MVH / Stephan H. Jensen

det er altså noget vrøvl: ministrenes løn betyder ingenting i forhold til det samlede samfundsregnskab. Det er ren symbolpolitik, og symbolpolitik er som bekendt den form for politik man fører, når man er for nosseløs til at føre reel politik.

Avalokiteshvara: Selvfølgelig er den løn, ministre og offentligt ansatte i høje stillinger får idag ikke noget, der på nogen måde kan vælte statens budget – heller ikke om de så fik dobbelt så meget i løn som nu. Men kravet om nedgang i deres løn, når resten af befolkningen skal stramme livremmen ind, er ikke kun et spørgsmål spin, spil for galleriet eller hvad, man nu vælger at kalde det.

Det har også noget med troværdighed at gøre. Hvis du har været soldat, vil du vide, at en leder, der tager samme medicin som sine underordnede har meget bedre muligheder for at opnå tilslutning til sit projekt end den leder, der bare kører på frihjul, så at sige, og undlader at tage sin del af slæbet. Sådan er mennesker indrettet - og godt for det!

Der er jo ingen der går ned i løn. Skatten stiger indirekte, når fradragsretten beskæres, men det er jo ens for alle, og det er ikke det samme som en lønnedgang. Det er muligt, at folk burde gå ned i løn, og det er endda meget sandsynligt, at efterlønnen for eksempel burde beskæres voldsomt, men det har jo netop ingenting med denne symbolske lønnedgang at gøre. Med den lader regeringen som om den handler ansvarligt, men i virkeligheden gør den jo det modsatte og lader stå til.