Ateisme er også en tro.

Man kan tro på Gud.

Eller man vælge at tro på, at der ikke findes en Gud.

Begge former er tro.

En ikke-troende vil derimod sige: Jeg ved ikke, om Gud eksisterer eller ej - det vil først måske vise sig, når jeg dør.

Jeg vil sige det på den måde, at alle tror på noget. Tag den mest gudshadende ateist, og vedkommende vil ofte udtrykke en stor tro på menneskehedens evne til at udvikle sig positivt i takt med at den frigøres fra religion og andre tvangstanker.

citat:
religion og andre tvangstanker.



Det er trist at ateister ofte benytter sig af temmelig negative og nedladende fremstillinger af religiøst åndsliv, og f.eks. som her ligedanner det med tvangstanker, som jo er en ofte behandlingskrævende psykisk lidelse.

Det er besynderligt, og det er et kendemærke for en stor del af ateister, når de ytrer sig på debatfora på internettet. Hvis man i en tilfældig debat om ateisme kontra religion prøver at kaste en dartpil med bind for øjnene, så er der gode chancer for at ramme et indlæg af en ateist som omtaler religion som noget der med vilje har tisset på hans sukkermad.

Ateisme i en nøddeskal er som Douglas Wilson har sagt: "Der er to grundsætninger i ateismen: 1. Der er ingen gud. 2. Og jeg hader ham!"

Ja jeg må erkende, at de erklærede og missionerende ateister jeg har mødt er negative, kyniske og vulgære mennesker. Jeg siger ikke det gælder alle, men gælder bare for dem jeg har mødt. Genialt citat fra Douglas Wilson.