Jane Aamunds madfantasier

Kære Jane Aamund.
Jeg vil gerne sende dig en kærlig hilsen og en stor tak for din ukuelige optimisme og livsmod.
Og fordi du tør sige ligeud, at mange kræftpatienter dør af sult - slet og ret.
Selv har jeg kæmpet for kræftpatienters (og andres) ernæring i masser af år. Jeg har set dem komme fra hospitaler og fra kemobehandlinger for svage til at lave mad og uden motivation til at spise. Helt uden hjælp og vejledning.
Nu er jeg selv kræftpatient og er grædefærdig over det, der serveres på hospitalet. Det er nogle steder junk-food og ikke egnet til menneskeføde.
Jeg har set ulykkelige, der er nægtet behandling og sendt hjem for at komme sig. Hjem til ingenting.
Andre bliver anbefalet at leve af sodavand, for der er "så meget næring i."
På den måde vil de dyre behandlinger ikke lykkes og livskvalitet og overlevelse bliver ringe.
Den kommunale mad er så dyr og dårlig, at ingen kan være tjent med den.
Så er der kun en ordentlig politik tilbage.
God ernæring burde være alfa og omega i al sundhedsfremme.
Naturligvis er vi selv ansvarlige i den udstrækning, det er muligt.
Du er en skat, og det er dejligt.

PS. Min appetit fejler heldigvis ikke noget.
Næste omgang kemo tager vist min smagssans, og det er noget bras.