@ Gregersen: Du har kun besvaret den ene del af spørgsmålet (om "Big Bang"). Kan du ikke også forklare, hvorfor du overhovedet benytter ordet "gud"? Du henviser jo ikke til noget, enhver kan genkende og empirisk konstatere. Intet menneske ved, hvad der forårsagede universet og livet, og selve det, at der overhovedet findes noget. Det, der IKKE vides, er så enormt og på samme tid fundamentalt. Skal det absolut fremkalde en slags pseudosvar - à la "en i øvrigt ikke-identificerbar ingeniør eller konge byggede hele molevitten" - for at skabe mening i den enkeltes tilværelse? Det er soleklart, at Vestens kultur er gennemsyret af kristendommens normer. Men teologiens kerne er skjult. Måske er Nietzsches kynisme en rimelig reaktion: religionens eksistensberettigelse er at få en ansættelse. Bemærk, at jeg skriver "måske"!

Gud/Jesus er en realitet,

fornægtelse af hans eksistens er også en realitet,

men man nyder alligevel godt af hans værk,

Solen skinner også på dem fornægter ham,

Dog kommer der en dag hvor ens valg bliver afgørende,

Læs mere i bibelen, her er opskriften til et super liv.

Tænk nu efter skrev: