Skåret ind til benet er de negative følger af terrorangrebet på USA den 11. september 2001 langt større end de positive. Men de sidste er der heldigvis også.
LÆS OGSÅ: Dem og os- verden efter 11. september
Vesten reagerede rigtigt på al-Qaedas hensynsløse terrorangreb på USA ved i begyndelsen at se det som opfyldelsen af den amerikanske Samuel Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød. Et formørket, rabiat islamistisk samfunds- og menneskesyn stod over for det vestlige, liberale frihedssyn.
Men reaktionen var delvist forfejlet. En ny tids korstog blev indledt med netop den retorik fra præsident George Bush.
Terrorangrebet på USA førte til krigen i Afghanistan senere i 2001 og krigen mod Irak i 2003. Ingen af krigene var set i historiens bakspejl formentlig nødvendige for at bekæmpe terroren. Selvom de færreste begræder Talebanstyrets fald og Saddam Husseins død, må man konstatere, at det er tvivlsomt, om krigene med deres afledte følger har reduceret omfanget af terror. Likvideringen af Osama bin Laden fandt således ikke sted på slagmarken, men var en følge af dygtig efterretningsvirksomhed.
En negativ sideeffekt af krigene var, når der ses bort fra de omfattende menneskelige omkostninger, at stormagten USA blev tvunget i knæ. Gældskrisen som følge af blandt andet krigene har reduceret USAs handlefrihed. Samtidig har landet mistet sin moralske position som demokratisk forbillede for andre lande som følge af retsløsheden på Guantanamo-basen og torturen mod fanger under amerikansk kommando i Irak.
LÆS OGSÅ: Når religionernes yderpunkter kolliderer
Terror kan ikke bekæmpes med krig, men derimod med stærke efterretningsvæsener og øget sikkerhedsberedskab. Islamismens formørkede syn på verden og dens modstand mod frihed og åbenhed kan dybest set kun blive bekæmpet med det modsatte.
Frem for at styrke åbenheden og de vestlige landes frihed blev der som følge af terroren investeret i overvågning og sikkerhed som aldrig før. Noget har der været brug for, og stærkere efterretningstjenester har beviseligt forhindret nye terroranslag. Men det er et spørgsmål, om ikke de vestlige samfund er gået alt for langt. Islamisterne har opnået en del af deres mål, da de frihedsrettigheder, som de modsætter sig, frivilligt er blevet indskrænket af demokratierne selv.
Det ellers fredelige Danmark er i dag det land med flest sikkerhedskameraer opsat på gader og stræder. Det har ikke skabt øget sikkerhed, men måske snarere en latent følelse af større usikkerhed.
Terroren 11. september 2001 drev religionen fra hjerterummet ud i offentligheden. Aldrig før har der været diskuteret religion som i de seneste 10 år. Det stærke fokus på islam har skabt større viden og åbenhed om den indvandrede religions mørke og lyse sider, og det har har været en stor fordel for de vestlige samfund. De muslimske minoriteter er blevet tydeligere og synet på dem mere nuanceret.
Men religionsdebatten har også resulteret i en voksende sekularisme og forestilling om, at ikke bare islam, men al religion er samfundets og demokratiets fjende. Den aggressive religionskritik og nyateisme er en reaktion herpå. Religionsdebatten er blevet polariseret, og polariseringen har ført til ny polarisering, som litteraturprofessor Nils Gunder Hansen beskriver det i et essay i dagens avis.
Vesten blev forblændet af Osama bin Laden og hans middelalderlige islamforståelse. Derfor så vi ikke den massive middelklasse i den arabiske verden, som ikke afsværger deres tro, men heller ikke vil bygge samfund på den. De ønsker, at frihed og vestlige, liberale samfundsværdier skal gælde for dem også. Hvis de får overtaget i den samfunds-omvæltning, der finder sted i de arabiske lande nu, vil islamismen og frygten i Vesten svinde ind. Der er grund til at være optimistisk.