Tørklædesludder

ENHEDSLISTEN HAR opstillet Asmaa Abdol-Hamid som folketingskandidat, endda med en fair chance for at blive valgt.

Det er den foreløbige kulmination på et næsten farceagtigt forløb, hvis omdrejningspunkt har været hendes tørklæde. For allerede før sin opstilling bekendtgjorde Abdol-Hamid, at hun ville bære tørklæde på Folketingets talerstol, hvis hun blev valgt. Hvilket fik Dansk Folkepartis Søren Krarup til at fare i flint og sammenligne tørklædet med det nazistiske hagekorssymbol. Siden har debatten bølget frem og tilbage. Diskriminerer tørklædet kvinder? Kan man forbyde kvinder i daginstitutioner at gå med tørklæde? Eller burka? Skal man kunne trækkes i dagpenge, hvis man vil gå i burka på arbejde?

TØRKLÆDER ER blevet en sag for alle Folketingets partier. Den radikale Elsebeth Gerner har provokeret ved at stille op til fotografering med tørklæde på, og den ligeledes radikale Naser Khader har kritiseret happeningen sønder og sammen i en intern e-mail til de øvrige folketingskolleger. Et prominent radikalt byrådsmedlem i Hillerød har meldt sig ud af partiet. Tørklædedebatten gungrer med andre ord ud ad sporet, men desværre er det et sidespor. For nej, selvfølgelig må en dagplejemor ikke optræde i burka, når hun skal passe børn. De skal kunne se hendes ansigt, men er det overhovedet et konkret problem? Hvor er den dagplejemor, der gerne vil gå i burka, når hun passer børn?

Og nej, selvfølgelig må forældre ikke tvinge børn og unge piger til at gå med tørklæde. Det skal være et frit valg. Tvang må afvises, men det kan på den anden side ikke betyde, at man generelt forbyder piger og kvinder at gå med tørklæde som et selvvalgt religiøst symbol. Sådan er religions- og ytringsfriheden jo også.

ENHEDSLISTENS NYE folketingskandidat er omfattet af samme frihedsrettigheder. Hun må gå med tørklæde alt det, hun vil, også på Folketingets talerstol, hvis hun en dag skulle nå frem til den. Det er bare ikke særlig interessant. Det interessante er, hvad politikere som Asmaa Abdol-Hamid mener. Hun er blevet spurgt og spurgt om sit syn på kontroversielle emner som ligestilling, homoseksualitet og dødsstraf, og i hvert fald på det seneste har hun svaret "rigtigt" og umisforståeligt. Det er vel også forklaringen på, at Enhedslisten har turdet stille hende en folketingskarriere i udsigt.

Vi mangler imidlertid stadig at få uddybet, hvordan hun ser på sharia, det vil sige principperne for islamisk lovgivning. Det er jo et af de centrale mysterier, hvordan både hun og Enhedslisten kan få det muslimske verdensbillede til at gå op med det socialistiske. Hvordan hænger sharia sammen med kommunisme?

Fra Enhedslisten har man ikke fået noget klart svar, men man forstå landsmødets opstilling sådan, at partiet i det mindste ikke længere holder fast i det gamle dogme om at, religion er opium for folket. Men hvad mener Asmaa Abdol-Hamid selv?

Det er meget mere påtrængende at få klart svar på end – undskyld – al den tørklædesludrende symboldebat.

hhh