I denne uge indledte DR TV en serie dokumentarprogrammer om børns angst. I hver eneste skoleklasse sidder der statistisk set et barn med den diagnose, der desværre er et tiltagende fænomen.
Den første udsendelses hovedpersoner var tre børn, der på skift præsenterede deres familier: far, mor, fars nye kæreste og mors nye mand, papsøskende og rigtige søskende ved siden af hinanden. Derefter blev deres angstlidelse beskrevet, herunder angst for adskillelse, separationsangst.
Hvad udsendelsen ikke gjorde noget stort tema ud af, var, at alle tre angste børn var børn af skilsmisseforældre. Børns angstdiagnose kan selvsagt ikke begrænses til at være en følge af skilsmisse, men i dette tilfælde var der et tankevækkende sammenfald.
Skilsmisser rammer mindst hvert tredje barn i landet, og de giver ofte børn vanskelige livsvilkår, hvilket er veldokumenteret, ikke mindst i udenlandske undersøgelser. Herhjemme har der været en påfaldende mangel på forskning i, hvordan skilsmisser påvirker både forældrene og de berørte børns liv, ikke mindst på langt sigt, selvom der heldigvis i de senere år er begyndt at blive forsket i emnet.
LÆS OGSÅ: Skilsmisseforebyggelse bliver en folkesag
Måske af samme grund har vi herhjemme været alt for langsommelige til at erkende, at der reelt kan gøres noget for at forhindre skilsmisser, blandt andet ved kurser i samliv.
I denne uge udkom der en forskningsrapport om disse samlivskurser. Den konkluderer blandt andet, at såkaldte Prep-kurser, som udbydes herhjemme, har en veldokumenteret og gavnlig effekt på parforhold, men der er for lidt forskning i området.
Rapporten var finansieret af den private Egmont Fonden, der prisværdigt er gået ind i arbejdet for belyse og styrke familiers samliv, blandt andet ud fra hensynet til børnenes tarv.
Det er kendt og i dag almindeligt accepteret, at det ofte er forbundet med store personlige, sociale og økonomiske konsekvenser at blive skilt. For børn kan det medføre næsten ulægelige sår. Skilsmissebørn klarer sig statistisk set dårligere i livet end andre.
Trods denne viden har regeringen inden for det seneste år gjort mere for at fremme skilmisser end forhindre dem. Nu kan man blive skilt med et klik på computeren og et gebyr på bare 900 kroner.
Det er tankeløst. Landets politikere burde i stedet gå sammen om at lave en national handlingsplan til forhindring af samlivsbrud og skilsmisser. Friheden til at gå fra hinanden skal der ikke røres ved, men til gavn for børnene og de involverede burde det være lidt sværere. Og så bør der satses massivt på forebyggende ægteskabskurser. De virker.
bjer