En festdag for bøgernes bog

Bibelselskabet fejrer 200 år med fokus på Bibelens betydning

Erik Bjerager, chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad.
Erik Bjerager, chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad. Foto: Leif Tuxen.

Det er rigtig tænkt af Det Danske Bibelselskab at bruge fejringen af sit 200-årsjubilæum til at sætte nyt fokus på Bibelen og dens betydning. De mange aktiviteter spænder over alt fra foredrag om Bibelen og events om kristendom til ny formidling af de bibelske tekster og en stor festgudstjeneste i Københavns Domkirke i morgen. Her deltager også dronning Margrethe, selskabets protektor.

Der er noget at fejre, og selskabet gør det dygtigt, men også med en bevidsthed om, at der ligger store udfordringer foran.

At Bibelen er autoriseret af Dronningen betyder alene, at den anvendes i folkekirken. Færre og færre opfatter den som en autoritet i deres liv. I det omfang Bibelen læses, sker det i stigende grad på individualismens vilkår. Man tager kun noget til sig, hvis man mener at kunne bruge det i sit eget liv.

Udfordringen til Bibelselskabet er at gøre Bibelen og kristendommen relevant for mennesker, så de både får lyst til at læse i Bibelen og købe den.

Siden etableringen af Bibelselskabet for 200 år siden i maj 1814 har selskabets opgave været at oversætte og formidle Bibelen til danskerne på et tidssvarende sprog og hjælpe til at udbrede Bibelen i verden. Efter luthersk tænkning skulle Bibelen være hvermandseje, og der er et sammenfald mellem etableringen af Bibelselskabet og skoleloven fra samme år, der sikrede undervisning af børn, så de både kunne blive gode og retskafne mennesker og lære at læse i Bibelen.

Kristendommen er en religion, der fra begyndelsen har været afhængig af oversættelse. Fra den første pinse, hvor ”tunger som af ild” satte sig på de første kristne, så de kunne forstå hinanden, og til missionsbevægelsernes ønske om at få oversat Bibelen til alle sprog, går der en lige linje.

Det Gamle Testamente er i al væsentlighed skrevet på hebræisk, siden oversat til græsk, som også er Det Nye Testamentes oprindelige sprog. Siden kom Bibelen på latin og derefter på andre sprog. Luthers oversættelse af Bibelen til tysk skubbede til udviklingen i den vestlige verden. Den første bibel på dansk udkom i 1550. I dag er Bibelen oversat til tusindvis af sprog. Det er ikke som med Koranen, der er skrevet på arabisk, der opfattes som et helligt og uoversætteligt sprog. Bibelen er åben for fortolkning. Det er ikke sproget, men budskabet, der er helligt.

Bibelen kan fremstå som et lille bibliotek af bøger og skrifter, men den hænger sammen og indledes med tidens begyndelse, paradis og syndefald og slutter med apokalypsen og tidernes ende, forløsningen og frelsen. Den handler om alt, der vedrører menneskelivets dybder og om Guds åbenbaring, og den rummer et sprogligt, metaforisk og alt efter fortolkning mytologisk univers, der har sat sit dybe præg på især vestlig kultur og tænkning.

Bibelen har gennem århundreder beriget og præget menneskers sprog, tanker, forestillingsevne, musik, litteratur, kunst og etik. En af forrige århundredes største litteraturkritikere, canadieren Northrop Frye, skrev bogen ”The Great Code”, der anskuer Bibelen som den store kode og fortolkningsnøgle til vestlig litteratur og kultur.

Bibelen har påvirket alle dele af samfundslivet. Da der i 2008 blev offentliggjort en demokratikanon herhjemme, skete det med en henvisning til Galaterbrevet i Det Nye Testamente og den lighedstanke, som Paulus her fremfører. Bibelen ligger ved formandsstolen i Folketinget som et symbol på, at Grundloven og dansk demokrati bygger på den.

Danmark er et kristent land.

Der er grund til at fejre bøgernes bog og Bibelselskabets vigtige arbejde.