Jødiske bosættere, israelske dagblade og landets politikere. De bruger alle det samme ord om de overgreb og den vandalisme, som en hård kerne af bosættere udfører mod palæstinensere, israelske arabere og kristne pilgrimme. Prisskilt-aktioner kalder de det. Forstået på den måde, at vandalismen og overgrebene blot er en reaktion fra bosætternes side på tidligere krænkelser udøvet mod dem. I virkeligheden er udtrykket prisskilt-aktioner en skammelig hvidvaskning af et langt mere passende udtryk. Terror. At sætte ild til en palæstinensisk families hus, mens forældre og børn sover, er terror. Havde palæstinensiske nationalister gjort det ved en jødisk familie, havde der næppe hersket tvivl om formuleringen. At kaste sten mod uskyldige pilgrimme er også terror. Som Israel så ofte siger om palæstinenseres kasten med sten, er det livsfarligt.
Den mest anvendte forklaring på de jødiske nationalisters terror er, at der siden tilbagetrækningen fra Gaza i 2005 er skabt en gruppe af unge, hårde bosættere, som er uden for myndighedernes, endda også bosætterbevægelsens, rækkevidde. De kaldes for bakketop-ungdommen.
LÆS OGSÅ: SF vil suspendere EUs samarbejde med Israel
Hele historien om, hvordan Israel de seneste år har noteret en stigning i antallet af overgreb fra bosætternes side, hænger sammen med det svigt, mange følte i forbindelse med tilbagetrækningen fra Gaza. Og især mange bosætteres bekymring for, at Israel rømmer Vest-breddens bosættelser. Men den måske større sandhed er, at de forskellige dele af Israels myndigheder har forsømt, vendt det blinde øje til og undervurderet den voldelige side af besættelsen lige siden krigen i 1967, hvor Israel pludselig fik kontrol over bibelske områder.
Israelske politikere og store dele af befolkningen har i årevis haft en overbærende attitude over for voldelige bosættere. De er blevet undskyldt med, at de bor i risiko-områder, og at de er under pres. Det hører også til, at mange israelere ser dem som en slags bufferzone mellem palæstinenserne og det anerkendte Israel. Når man bor sådan et sted, bliver man automatisk lidt hård i filten, synes opfattelsen at være. Holdningen til, at bosætterne skal behandles anderledes end palæstinenserne, er lige så gammel som besættelsen. En ordre til de israelske militærofficerer lød engang: Hvis en bosætter åbner ild for at dræbe, skal soldaterne skjule sig, indtil bosætteren har tømt magasinet. Og først herefter overmande ham med ikke-dødelig magt. Ordren er siden ændret, men dem, der anholdes for vandalisme og fysiske overgreb på arabere og andre ikke-jøder, holdes sjældent tilbage i mere end 24 timer. Det er en skamplet på det officielle Israel. Det er også en trussel mod enhver fredsproces. A.S.