Det er forståeligt, at Se og Hør-skandalen har bragt sindene i kog både inden for og uden for Christiansborgs mure. I går viste en meningsmåling i Morgenavisen Jyllands-Posten, at 70 procent af danskerne mener, at man fra myndighedernes side skal kunne lukke et medie, der har overtrådt lovgivningen groft. Lige så mange er af den opfattelse, at medierne ikke straffes hårdt nok ved overtrædelse af lovgivningen og de presseetiske regler.
Politikerne står ikke tilbage for den ophidsede folkestemning, men viger heldigvis fra at anbefale lukning af medier. Flere ønsker strengere straffe, ligesom nogle politikere i de seneste uger har talt om at stramme de presseetiske regler.
Det er imidlertid ikke kun i befolkningen og hos politikerne, at der er sindsoprør over Se og Hør-skandalen. Det er der også i det meste af den øvrige presse. Se og Hørs usmagelige arbejdsmetoder vækker her lige så stor afsky som hos borgerne. Ingen har forsvaret Se og Hør, og ikke mindst dagbladene har stået i kø for at tage afstand fra den tilsyneladende ulovlige praksis, sladderbladet har benyttet. For der er ikke bare tale om en overtrædelse af de presseetiske regler, men om, at Se og Hør systematisk har benyttet kriminelle metoder til at fremskaffe sine historier.
Se og Hør-sagen skal afgøres ved de danske domstole og bør hverken føre til strammere lovgivning for pressen eller strammere presseetiske regler. Det retsforløb, der nu formentlig lægges op til, vil vise, hvor god den eksisterende lovgivning er. Måske skal der justeres på størrelsen af de erstatninger, som et medie kan dømmes til at betale ofre for injurier eller krænkelser af privatlivets fred. Men der bør den politiske foretagsomhed også standse.
Der er grund til at værne om medierne og deres indlysende betydning for demokratiets evne til at fungere.
Selv tabloidaviserne har deres plads i det store mediekredsløb. Den tidligere folketingsformand, nu afdøde Erling Olsen (S), talte engang klogt om, at smudspressen holder den øvrige presse ren. Den udfører et nødvendigt afsløringsarbejde, som samtidig gør det muligt for de øvrige medier at få mindre smuds på hænderne. Det seneste eksempel er Ekstra Bladets afsløring af Lars Løkke Rasmussens (V) nye bilagssag.
Det er ikke overraskende, at politikerne nu bruger Se og Hør-skandalen til at angribe pressen generelt. Mange politikere er grundigt trætte af pressens afdækning af dårlig moral, svigtede politiske løfter eller misbrug af magt.
Befolkningen bør ikke lytte til de politiske krav om strengere straffe til pressen. Se og Hør-skandalen er enestående og er i øvrigt blevet afdækket af pressen. bjer