Kan kendte præster redde lukningstruede kirker i København og måske ligefrem hjælpe den kriseramte folkekirke landet over? De spørgsmål har Kristeligt Dagblad i dag stillet til en række kommunikationseksperter, der ikke er helt enige om svaret.
Spørgsmålet er opstået i kølvandet på den nyhed, at den landskendte sognepræst Kathrine Lilleør nu flytter fra Slagslunde og Ganløse Sogne på Sjælland til Sankt Pauls Kirke i København. Flere aviser har omtalt begivenheden og antydet, at den kendte samfundsdebattør, som offentligheden mest kender fra bøger, tv-optrædener og avisartikler, kan trække flere besøgende til den tidligere lukningstruede kirke.
Det kan kendis-effekten givetvis gøre på kort sigt, og en kendt præst som Johannes Møllehave har uden tvivl styrket kristendommens stilling i Danmark, men berømte præster er ikke nogen langtidsholdbar og generel løsning på folkekirkens problemer med faldende medlemskab og popularitet.
Forholdet mellem kirke og medier er dog vigtigt ikke mindst for folkekirken. I middelalderen var det kirken, der definerede det offentlige rum og forsynede os med den forestillingsverden, vi alle gik rundt med inde i vores hoveder. Den rolle har medierne over-taget i den moderne, mediestyrede kultur, hvor den daglige kontakt med Guds ånd så at sige er blevet afløst af den daglige kontakt med tidsånden og medierne.
Medierne sætter i dag den daglige offentlige dagsorden på godt og ondt, og det kan man begræde eller glæde sig over alt efter observans, men mediernes dagsorden er uomgængelig. Denne dagsorden er ikke pr. automatik venlig over for folkekirken eller kristendommen, og slibrige kirkeskandaler er særdeles godt tabloidstof, der historisk set flere gange har fundet vej til avisernes forsider.
Mistro og angst for medierne præger derfor af gode grunde mange af folkekirkens præsters forhold til pressen. Nogle præster nægter af den grund at ”lade medierne diktere den gældende dagsorden” og mener, at man med fordel bare kan ignorere pressen.
Men at tro, at man kan ignorere medierne, svarer til som strudsen at stikke hovedet i sandet for på den måde at undgå virkeligheden. Den mediestyrede virkelighed er der desværre stadig, når man trækker hovedet op igen.
Her gør folkekirken klogt i at lytte til Kresten Schultz Jørgensen, der i avisen i dag peger på kommunikation som noget helt centralt i folkekirken. Selvfølgelig skal der prædikes på godt moderne dansk i kirkerne, men folkekirkens kommunikation skal også styrkes i medierne, hvis det kristne evangelium skal stå distancen i det 21. århundrede.