Hykleri fra føde-vareministeren

Usund mad blev gjort billigere, men nu skal folk spise sundere

Fødevareministeren har ret i, at det ville have en positiv effekt på folkesundheden, hvis befolkningen spiste sundere og ikke mindst skruede ned for portionsstørrelserne, men det tenderer hykleri at gøre det til et sommerdebatemne, ministeren kan tage med befolkningen via Facebook og medierne, skriver Karin Dahl Hansen i dagens leder.
Fødevareministeren har ret i, at det ville have en positiv effekt på folkesundheden, hvis befolkningen spiste sundere og ikke mindst skruede ned for portionsstørrelserne, men det tenderer hykleri at gøre det til et sommerdebatemne, ministeren kan tage med befolkningen via Facebook og medierne, skriver Karin Dahl Hansen i dagens leder. Foto: Peter Kristensen.

For første gang i årevis er ølsalget steget denne sommer, og fra supermarkederne meldes det, at der bliver langet masser af dåsesodavand over disken. De handlende tilskriver direkte salgssuccesen afgiftsnedsættelsen for et år siden, hvor øl blev lettet med 15 procent i afgifter, og sodavandsafgiften blev halveret.

I regeringsgrundlaget stod der ellers, at regeringen ville ”forhøje cigaretafgifterne og afgifterne på øl, vin, sukker, fedt og anden usund mad”. Siden har forbrugerne ud over billigere øl og sodavand fået billigere smør og chips, for fedtafgiften, som blev indført under VK-regeringen, er væk, og den øgede sukkerafgift droppet.

Det må siges at være lidt af et paradoks. Regeringen er så at sige løbet fra alle sine sunde løfter, hvad angår prisregulering.

Men det er andre paradokser, fødevareminister Dan Jørgensen (S) gerne vil diskutere med befolkningen. I denne uge har han slået til lyd for, at danskerne spiser sammen, mens fjernsynet er slukket, og han kalder det et kæmpeparadoks, at mens der på den internationale restaurationsscene laves nordisk mad, er det tarvelige pizza- og pastaretter, der bliver produceret i de danske samtalekøkkener.

Fødevareministeren har ret i, at det ville have en positiv effekt på folkesundheden, hvis befolkningen spiste sundere og ikke mindst skruede ned for portionsstørrelserne, men det tenderer hykleri at gøre det til et sommerdebatemne, ministeren kan tage med befolkningen via Facebook og medierne. Der er videnskabeligt belæg for, at prisregulering virker, og at navnlig de fattigste og dårligst uddannede er prisfølsomme. De samme befolkningsgrupper, der har de største problemer med badevægten. Så hvis ministeren for alvor ønskede at ændre på befolkningens madvaner og øge folkesundheden, kunne han begynde med at gennemføre regeringsgrundlagets punkt om sundhed og forebyggelse. I stedet gør han det nu til et spørgsmål, der kan ændres ”nedefra og op”, som han siger. Det er svært at se for sig, at børn, der falder i svime over billige og meget store chipsposer, forstår den præmis.

Ifølge en undersøgelse fra DTU Fødevare-instituttet spiser 85 procent af danske børnefamilier mindst fem dage om ugen aftensmad sammen. Ifølge andre undersøgelser vælger mange at indtage deres måltider foran fjernsynet, og det er navnlig enlige ældre over 60 år, der vælger den model.

Det dækker formentlig ikke over dårlige kostvaner, men kan snarere forklares med ensomhed og det faktum, at en million danskere i dag bor alene. Det er en særskilt problematik, regeringen kunne tage op frem for endnu en gang at køre frem med myter og floskler, der dækker over egen manglende handlekraft.