Den onde mistænkeliggørelse

Pas på med heksejagt i aktuelle pædofilianklager

"Det er meningsløst at betragte alle mænd som seksualforbrydere, indtil det modsatte er bevist, som der er en tendens til," skriver kulturredaktør Michael Bach Henriksen. Arkivfoto.
"Det er meningsløst at betragte alle mænd som seksualforbrydere, indtil det modsatte er bevist, som der er en tendens til," skriver kulturredaktør Michael Bach Henriksen. Arkivfoto. . Foto: Leif Tuxen.

Sagen om den 22-årige pædofilianklagede pædagogstuderende i New York rummer et perspektiv, der rækker ud over det dagsaktuelle. Hvad anklagen angår, er den danske statsborger nu løsladt mod kaution, og politiet leder efter den kollega, som gik til politiet og beskyldte den 22-årige for at have befamlet børn i den børnehave i New York, hvor danskeren var i praktik.

Meget er uklart i sagen, og skyldspørgsmålet er slet ikke afgjort. Man må håbe, at ingen involverede parter handler overilet, for der dukker efterhånden jævnligt lignende sager op. Mange af disse fører til frikendelse, som det skete for nylig i sagen mod den tidligere cykelrytter Brian Holm, som var anklaget for at have krænket et barn seksuelt.

I en tid, hvor der ikke er mange tabuer tilbage, og hvor normer løbende ændrer sig, har pædofilianklager en god presse. Her er der et klokkeklart tabu og en entydig skillelinje mellem rigtigt og forkert, offer og skurk. Den nemme rollefordeling rummer desværre også risikoen for en for hurtig domfældelse i den offentlige opinion, med potentiel stor skade for den anklagede. Pædofilianklager er meget svære at ryste af sig, og sager, hvor der end ikke er rejst sigtelse, kan ødelægge et menneskes arbejdsliv. Se bare Thomas Vinterbergs film ”Jagten” om samme emne, hvor det med kunstnerisk konsekvens vises, hvor effektive udstødelsesmekanismerne kan være mellem mennesker.

Det er entydigt godt, at der er kommet større fokus på kontakten mellem børn og voksne, og selvfølgelig skal seksualforbrydere som alle andre lovovertrædere dømmes og straffes. Problematisk er det til gengæld, hvis konsekvensen er, at man overreagerer og bliver handlingslammet. Det er der en risiko for, når mange kommuner i den bedste hensigt har retningslinjer for, at mandlige pædagoger ikke må være alene med børn.

Det er meningsløst at betragte alle mænd som seksualforbrydere, indtil det modsatte er bevist, som der er en tendens til. En forsker på området udtalte således her i avisen tidligere på ugen: ”Det er ved at være sådan, at enhver mand ses som en potentiel pædofil.”

Dette er indlysende uretfærdigt over for den ene halvdel af Jordens befolkning. Samtidig er det ødelæggende, hvis alting skal ses gennem seksualitetens linse.

Indtil for relativt nylig havde man barndommen i fred som barn, men voksnes normer og frygt lægges i stigende grad ned over uskylden og truer med at ødelægge den. Mistænkelig-gørelse er en glidebane, og alle, også pædofilianklagede, bør fortsat betragtes som uskyldige, indtil det modsatte er bevist. mbh