En ny krig er reelt brudt ud i Mellemøsten. Det må man konkludere efter de seneste ugers eskalering af konflikten mellem Israel og palæstinenserne først og fremmest det islamistiske Hamas, der som bekendt kontrollerer Gazastriben, mens præsident Abbas bestemmer over palæstinenserne på Vestbredden.
Efter en af de største eftersøgningsoperationer i Israels historie fandt et israelsk efterforskningshold den 30. juni ligene af tre bortførte jødiske drenge på en mark i nærheden af byen Hebron på Vestbredden.
Fundet af de tre døde drenge blev startskuddet på den krigslignende situation, som dominerer både israelerne og palæstinenserne nu.
En situation, hvor de fleste israelere hele tiden skal holde sig klar til at gå i beskyttelsesrum, hvis regnen af raketter pludselig starter igen fra Gaza, og en situation, hvor Israel nu efter en uges bombning i Gaza har dræbt i hvert fald 168 mennesker og såret yderligere 1200.
Men hvordan er det kommet så vidt, og hvorfor eksploderer volden og hadet pludselig på denne måde? Det er der næppe noget entydigt svar på, men udviklingen i den israelsk-palæstinensiske konflikt har længe været for nedadgående.
Fredsforhandlingerne er gået i stå og ligger helt stille lige nu, hvor USA har kastet håndklædet i ringen og opgivet at mægle mellem de to stridende parter.
Den israelske fredsbevægelse er på samme tid skrumpet ind, og de moderate stemmer i begge lejre er blevet temmelig tavse blandt palæstinenserne af angst for Hamas. Læg dertil den demografiske udvikling i Israel i de senere år, hvor en lille million jøder af russisk afstamning er kommet til landet. De er ikke just ankommet med en stor samtale-demokratisk tradition i bagagen og har generelt meget lidt forståelse for, at menneskerettigheder også gælder for dem, der truer Israel.
De brutale mord på de tre unge israelere og hævnmordet på den palæstinensiske dreng viser med uhyggelig klarhed, hvor blinde begge parter i en konflikt kan blive.
I et kort øjeblik i sidste uge var det dog, som om selvbesindelsen havde meldt sig i Israel. Det var netop den dag, hvor det stod klart, at israelske statsborgere havde brændt en palæstinensisk dreng levende som hævn for mordene på de tre israelere. Her var både Israels premierminister Netanyahu og præsident Peres ude med fordømmelser inden for egne rækker.
Men selvbesindelsen forsvandt igen med regnen af raketter fra Hamas i Gaza. Nu kan hadet og hævnen så fortsætte på begge sider. Øje for øje og tand for tand i en uendelighed. Bomber og raketter, mens nyt had fødes i begge lejre. holm