Verdens øjne hviler på Putin

Flytragedien tvinger Putin til at vælge rolle: paria eller statsmand

Jeppe Duvå.
Jeppe Duvå. Foto: Peter Kristensen.

Efter nedskydningen af det malaysiske rutefly over det østligste Ukraine i forgårs står Ruslands præsident, Vladimir Putin, med tre tyngende opgaver, hvis løsning det internationale samfund må stille ham til ansvar for helt konkret og personligt. Hans første bundne opgave er at separere sig selv og alle forgreninger af det russiske statsapparat fra de pro-russiske separatister i Ukraine. Hans anden opgave er at samarbejde fuldt, helt og uden forbehold med den internationale kommission, som efter al sandsynlighed vil blive nedsat til at undersøge tragedien. Tredje og sidst påhviler det nu Putin at udvise ægte og vedholdende vilje til en forhandlet fredsløsning, der kan afslutte de blodige løsrivelsesforsøg i Øst-ukraine.

Når alverden peger på netop Putin i disse timer, er det ikke udtryk for nogen rygmarvs-reaktion i retning af, at ”det nok igen er de slemme russere, der står bag”. Slet ikke.

Det internationale samfunds resolutte venden sig imod den russiske leder skyldes, at både indicier, omstændigheder og adfærd omkring den ufattelige forbrydelse mod 298 uskyldige flypassagerer vitterligt bærer separatisternes kendetegn. Disse oprøreres sponsor er Putins regime.

Putin vinder tid, så længe han med rette kan sige, at intet er bevist for det er jo rigtigt. Trods de kulsorte fingeraftryk, nedskydningen synes at bære efter prorussiske oprørsgrupper, er det en kendsgerning, at skyldsspørgsmålet indtil videre er uafgjort. Desto vigtigere er det, at uafhængige internationale havari-eksperter får al mulig assistance, også fra russisk side, til at undersøge, hvad der skete, da MH 17 blev skudt i stykker 10 kilometer over nogle marker tæt på Ruslands vestgrænse.

Men indtil skyldsspørgsmålet endelig kan afgøres, må det dog være Vesten tilladt at agere ud fra indicierne. Disse er blandt andet, at separatisterne for nylig gjorde det samme, altså skød et større fly ned, dengang et ukrainsk militærfly. Opsnappede samtaler mellem pro-russiske separatister i minutterne efter nedskydningen tyder kraftigt på, at de anså MH 17's ulykkelige skæbne for deres værk. Det missilsystem, som formentlig blev brugt til at fælde passagerflyet, er af et semi-avanceret russisk fabrikat, og separatisterne har tidligere pralet af, at de havde beslaglagt et sådant system ved indtagelsen af en ukrainsk militærbase.

Uanset hvem der bærer ansvaret, er det sikkert, at hensigten ikke har været at dræbe civile flypassagerer. Hvis oprørerne er skyldige, hvilket temmelig meget som antydet indikerer, er det meget sandsynligt, at de lige nu ville ønske, at de kunne skrue tiden tilbage. Ingens sag gavnes af at dræbe uskyldige. Men netop forbrydelsens omfang er sådan, at den kan blive den game changer, der pludselig ændrer hele spillet om Ukraine og gør det umuligt for Putin at fortsætte sin kyniske medvirken i kulisserne. Hvis Putin erkender dette, hvilket verdenssamfundet må hjælpe ham til at gøre med om nødvendigt massivt og omfattende internationalt pres på alle fronter, kan der måske skimtes et fredshåb bag tragedien.