Den hensynsløse digitalisering

Kommunerne må tage hensyn til det ikke-digitale menneske

Digitaliseringsstyrelsen og kommunerne burde fare med lempe i stedet for hensynsløst at insistere på det digitale menneske, skriver dagens leder.
Digitaliseringsstyrelsen og kommunerne burde fare med lempe i stedet for hensynsløst at insistere på det digitale menneske, skriver dagens leder. Foto: Arkivfoto.

Systemet kommer før mennesket. Det moderne samfund er skabt for det digitale menneske. Et sigende eksempel er den offentlige forvaltnings overgang til at kommunikere med borgerne via elektronisk post. Det skal alle borgere i princippet kunne fra den 1. november, som det fremgår af dagens avis, men i praksis vil der være hundredtusinder af mennesker, for hvem det ikke er muligt. Måske fordi de ikke ejer eller kan betjene en computer, måske fordi de er handicappede eller har svært ved at huske kodeord. Mange af dem, som vil have svært ved det, vil i sagens natur være ældre mennesker, men også i de yngre generationer kan den uhæmmede digitalisering skabe problemer. Ifølge Ældre Sagen vil en halv million borgere søge om at blive fritaget for den digitale post.

Der er selvfølgelig gode grunde til at kommunikere elektronisk. For eksempel at det sparer papirressourcer, det kan gå hurtigere, og man har en langt bedre dokumentation for, hvem der har skrevet hvad, hvornår og til hvem. Alt sammen udmærket, men det kræver bare et vidtstrakt hensyn til alle de mennesker, der af forskellige grunde ikke kan eller vil bruge elektronikken. Desværre tyder det ikke på, at den hensynsfuldhed er til stede overalt i den kommunale forvaltning. For eksempel kniber det med at oplyse borgerne om, at de faktisk godt kan blive fri for den digitale post, hvis de ønsker det. Det ser også ud til, at der er stablet et anseeligt bureaukrati på benene, som både gør det dyrere og mere besværligt for dem, der insisterer på at kommunikere på papir. De skal for eksempel selv møde op eller sende en stedfortræder til Borgerservice for at søge om hjælpemidler.

Det er let at få øje på motivet for den kommunale modvilje. Hele idéen med at digitalisere kommunikationen er at gøre den offentlige forvaltning mere effektiv. Men insisterer 30 procent af borgerne på at tale ansigt til ansigt med kommunen, kan de besparelser, digitaliseringen skulle bringe, hurtigt vise sig at forsvinde op i den elektroniske luft. Så jo færre, der søger om fritagelse for elektronisk post, jo bedre set med kommunale øjne. Det er imidlertid et meget kortsigtet perspektiv. For hvad sker der egentlig med den kommunale effektivitet, hvis det viser sig, at titusindvis af borgere glemmer at tjekke deres elektroniske mailbokse eller gang på gang kimer Borger-service ned, fordi elektronikken gør knuder? For ikke at tale om alle de klagesager, der kan blive rejst, når breve fra kommunen havner i de forkerte bokse eller slet ikke når frem, fordi netforbindelsen i perioder er i uorden? Digitaliseringsstyrelsen og kommunerne burde fare med lempe i stedet for hensynsløst at insistere på det digitale menneske.