Aarhus-imams hadske tale

Imam Abu Bilals krigeriske retorik bør få konsekvenser

At lukke Aarhus-moskéen, som blandt andet Dansk Folkeparti har foreslået, er den lette, men ikke den konstruktive vej, skriver dagens leder.
At lukke Aarhus-moskéen, som blandt andet Dansk Folkeparti har foreslået, er den lette, men ikke den konstruktive vej, skriver dagens leder. Foto: Peter Kristensen.

Religionsfrihed og ytringsfrihed er grundsten i det danske demokrati og dele af vor frihedstradition, som ikke står til at ændre. Alligevel er det fristende at kræve den omdiskuterede moské i Aarhus, Grimhøj-moskéen, lukket, når man på tv ser moskéens kontroversielle imam, Abu Bilal, tordne mod jøder. Hans tale blev holdt i en moské i Berlin i fredags. I en krigerisk retorik taler Abu Bilal om ”at dræbe dem hver og én”. Det klip fra hans tale, der via YouTube har fundet vej til en bred offentlighed, er fyldt med had og aggression og anråbelse til Allah om at høre hans bøn om at dræbe de ”zionistiske jøder”.

At lukke Aarhus-moskéen, som blandt andet Dansk Folkeparti har foreslået, er den lette, men ikke den konstruktive vej. I moskéen kommer der muslimer, der ikke nødvendigvis er enige med imamen, og selvom nogle er, giver den grundlovssikrede religionsfrihed dem ret til at dyrke deres religion. En lukning af Grimhøj-moskéen forhindrer ikke, som den aktuelle sag viser, imam Abu Bilal i at tale andre steder. Som det fremgår af dagens avis, er både tysk og dansk politi nu gået ind i sagen for at undersøge, om der kan rejses sigtelse mod imamen. Det er en vanskelig sag, for med religionsfrihed følger forkyndelsesfrihed. Og faktisk står der noget i Koranen om, at jøder skal dræbes, hvor end man træffer dem. Det var denne tekst, den muslimske organisation Hizb-ut Tahrir for nogle år siden trykte på en løbeseddel. Men organisationen blev dømt for at have overtrådt straffeloven, selvom de påstod, at de blot havde ”læst op” af Koranen. Dommen blev i februar 2007 stadfæstet i Østre Landsret. Opfordring til drab er strafbart ifølge den danske straffelov. Den paragraf, der oftest anvendes i disse sager, er straffelovens paragraf 266b, der fastslår, at den, der ”offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds” fremsætter udtalelser, ved hvilke en gruppe af personer ”trues, forhånes eller nedværdiges” på grund af blandt andet deres tro, kan blive idømt bøde eller fængsel for sine udtalelser.

Den aktuelle sag med imam Abu Bilal, der for nylig var i søgelyset for at have opfordret herboende unge muslimer til at rejse til Syrien og deltage i borgerkrigen, er hverken den første eller den sidste af sin art herhjemme. Derfor er det positivt, at ministeren for integration, Manu Sareen (R), i går bebudede en handleplan, der skal dæmme op for ekstremismen i Danmark. Han vil blandt andet se på området omkring godkendelse af trossamfund. Og om man kan fratage trossamfund deres godkendelse. Ligeledes har Venstres politiske ordfører, Inger Støjbjerg, og andre med hende, en vigtig pointe, når hun foreslår, at grundlaget for Abu Bilals opholdstilladelse bør undersøges nærmere. Når Manu Sareen efter ferien skal i gang med arbejdet på en handleplan, bør han også se på muligheden for at kunne fratage en person, hvis gøren og laden er udtryk for det stik modsatte af de værdier, samfundet bygger på, hans opholdstilladelse. Imam Abu Bilal skubber religionen foran sig i en politisk vendetta rettet mod en bestemt befolkningsgruppe.