Dødstallene i Gaza i øjeblikket kommer ikke bag på nogen. Israel og Hamas har udkæmpet bitre slag tidligere. Anden juledag i 2008 begyndte en næsten måned lang israelsk offensiv i Gaza, der sluttede med flere end 1200 døde palæstinensere. Størstedelen civile.
I november 2012 gik det galt igen. De stridende parter kæmpede i en uge, hvor 177 palæstinensere mistede livet. Også her var de civile dødstal større end Hamas-krigernes. Den nuværende konflikt vil snart overgå konflikten i 2008-2009. Ikke bare i dødstal, men også i omfang. Omkring 1100 palæstinensere har mistet livet. Lig ligger stadig begravet under bombede huse i Gaza, og manglende udsigt til en våbenhvile skaber frygt for, at denne krig vil sætte en sørgelig rekord i Israel og Hamas' lange og blodige historie.
Civilbefolkningen på begge sider af konflikten er de største ofre. Sådan er det i krige. Men inden denne kliche accepteres uden videre, bør alle de involverede parter, ikke kun Israel og Hamas, spørge sig selv, om det kunne have set anderledes ud. USA's udenrigsminister John Kerry forlod i weekenden regionen uden en våbenhvileaftale. Egyptens præsident al-Sisi har mæglet et våbenhvileforslag for mere end to uger siden og har stort set anskuet konflikten fra sidelinjen de seneste uger uden at rokke sig i stolen, mens befolkningen i Gaza har set hele familier forsvinde, og børn og skoler er blevet ramt af missiler.
Lad det stå klart, at Hamas intet gør for at skåne befolkningen i Gaza. Bevægelsens brug af skoler, moskéer, hospitaler og andre offentlige bygninger som våbenlagre og affyringsramper er en kynisk leg med den palæstinensiske befolknings liv. Hamas får forfærdelige billeder ud af elendigheden og bruger det i sin pr-maskine mod Israel. Ofte med held.
Israel ved også, at krig i tætbebyggede områder fører til store civile tab og fejltagelser. Man gør meget for at undgå civile tab på israelsk side, men hver krig beviser, at der ikke gøres nok.
Derfor er det en skandale, at parterne nu befinder sig 20 dage inde i et blodigt slag, uden at idéen om en humanitær korridor overhovedet er blevet nævnt. Hvorfor tilbyder Israel eller Egypten ikke at åbne en humanitær korridor for de civile palæstinensere? Vise palæstinenserne, at det ikke er dem, dette slag handler om, men Hamas' terrortunneller og bevægelsens absurd store raketlager. Befolkningen i de hårdest ramte områder, Bet Lahiya, Shijaiya og Bet Hanoun kunne være bragt i sikkerhed i Sinai eller Negev for længst. I stedet graves deres lig ud fra ruinerne. Det er kynisk og forkert. Og selvom Hamas ikke er kendt for at strække sig langt for at værne om civile, behøver Israel, USA, FN og Egypten ikke at sove i timen. Behandlingen af Gazas civile er en skamplet på alle involverede parter. Såvel de krigsførende som de mæglende. A.S.