Hvor klager man, hvis man synes, at moden er forkert? Spørgsmålet afspejler det dybe dilemma ved at fordømme den krops- og skønhedsdyrkelse, som i vores tid antager mere og mere ekstreme former. Purunge kvinder står i kø for at få ændret deres bryster, mænd får indopereret falske biceps-muskler, og den mindste afvigelse fra idealmålene et sted på kroppen betragtes som et problem, der ikke bare kan, men bør ændres. Skønhedskirurgien har et svar på alle naturens skævheder.
Skaberværket er for begyndere; privathospitalerne gør det perfekt.
Men det er os selv, der lægger krop til. De fleste af os er selv med til i varierende grader at praktisere og legitimere perfekthedskulten. Vi skaber selv den mode, som vi først får øje på og først kan se det forkerte i, når nogen ikke kan ramme måde. Når for eksempel unge, eksistentielt usikre mennesker overdriver, så det, vi selv dyrker på den helt rigtige, diskrete måde, blive uhæmmet og det værste vulgært.
Det er nemt at pege på de dele af vores kultur, som fremmer de surrealistiske forestillinger om, hvordan den rigtige krop ser ud. Det er dyrkelsen af det optimale og effektive, tilbedelsen af succes og præstation, alt sammen udtrykt i underholdningsindustriens overmenneskelige idoler. Nøjagtigt de kulturelementer spejles af alle de se-mig-tribuner, som hver-dagsmennesker får stillet til rådighed af samme underholdningsindustri i den fælles illusion, at alle med rigtig lyssætning og kunstigt forbedret udseende selv kan blive et af idolerne.
Narcissismens kultur er på den måde udtryk for en demokratisering: I gamle dage var det et lotteri, hvem der fik de rigtige kropsmål og de attraktive talenter. I dag kan alle få dem (hvis man kan betale).
Men det er en demokratisering, som ikke gør noget godt for mennesker. Det er naturligvis entydigt godt, at folk plejer deres krop og helbred, at flere i dag dyrker systematisk motion, og at folk prøver at spise sundt. Men forlængelsen ud i det, der ikke længere handler om sundhed og velvære og ikke bare handler om at få hævet nogle generende tunge øjenlåg eller få bortopereret en skæmmende vorte på næsen, dét er ødelæggende for vores syn på os selv og vores medmennesker. Når teenagepiger benytter fremkaldte opkastninger som ”slankekur”, og når masser af mennesker ikke tør vise sig på stranden, fordi de synes, at de er forkerte, så er en del af vores kultur blevet forskruet.
Og vi har selv ladet det ske. For der er ingen ond mafia, der har tvunget perfekthedskulten ned over os. Vi skal kunne glæde os over naturens skønhed, også udtrykt i menneskeform, men lære at leve med, at det aldrig har været meningen, at vi skulle være guder.jd