Debatbogen hører til i mediebilledet

Internettet må ikke blive den eneste debatplatform

"Politik handler om at overbevise modstanderen med saglige argumenter, så vil man have den politiske magt, skal man ikke grave sig ned i blogosfærens skyttegrave, men kæmpe med åben pande på den fælles slagmark, skriver Michael Bach Henriksen.
"Politik handler om at overbevise modstanderen med saglige argumenter, så vil man have den politiske magt, skal man ikke grave sig ned i blogosfærens skyttegrave, men kæmpe med åben pande på den fælles slagmark, skriver Michael Bach Henriksen. . Foto: Leif Tuxen.

På få år er antallet af debatbøger fra forlagene faldet markant. I den bogsæson, der netop er på trapperne, er der meget langt mellem debatbøger i forlagenes kataloger. Det er under 10 år siden, at forfattere til debatbøger blev beskrevet som mediestjerner og med deres bøger under armen kunne tage på langvarige foredragsturnéer. Det blev endda diskuteret, hvordan højrefløjen efter Fogh-regeringens tiltræden havde sat sig på markedet for debatbøger, mens venstrefløjen, der traditionelt har været storleverandør af debatbøger, tilsyneladende var visnet hen i idéfattigdom.

Ak, hvor forandret. I dag udsender hverken højre- eller venstrefløj debatbøger, og det er ikke forlagenes skyld. Som beskrevet i dagens avis efterlyser landets største forlag, Gyldendal, ligefrem debatbøger fra politikere og meningsdannere. Ikke fordi det er rentabelt. Men fordi det er et væsentligt samfundsanliggende at sikre en fælles debat om almene emner på et oplyst grundlag. Desværre er den fælles samtale ved at blive atomiseret i disse år.

Synderen i udviklingen er dels finanskrisen, dels digitaliseringen. Kun de helt store forlag tør i pressede tider binde an med debatbøger og i videre forstand almen kulturlitteratur, hvor der også bliver længere mellem titlerne. Når markedet alene sætter rammerne, ender det groft sagt med, at kun krimier og kogebøger udkommer. Men mennesket lever ikke af mord og mad alene, så det er bydende nødvendigt med debat- og kulturlitteratur. Man har altid sagt, at et klassisk forlag både skal være børs og katedral. Sådan bør det fortsætte, men balancen tipper i disse år til børsens fordel, så det er godt, at forlag som Gyldendal trods krisen fortsat opsøger debatfeltet.

At forfatterne så åbenbart ikke vil byde sig til, skyldes digitaliseringen. Det er tilsyneladende mere attraktivt at benytte sociale medier til hurtige holdninger, der primært deles af ligesindede. Men det er en blindgyde at efterstræbe et hårdt opdelt debatmiljø, hvor man, som i dele af det amerikanske mediebillede, har forlag, tv-kanaler, blogs og aviser, der alene propaganderer ét politisk synspunkt og prædiker for de allerede omvendte. Politik handler om at overbevise modstanderen med saglige argumenter, så vil man have den politiske magt, skal man ikke grave sig ned i blogosfærens skyttegrave, men kæmpe med åben pande på den fælles slagmark.

Dette egner den klassiske debatbog sig fortrinligt til. Historien og den nye serie ”Gensyn med debatten” her i avisen viser, at en debatbogs værdi ikke måles i salgstal, men i de tanker og gennemreflekterede holdninger, som bogen formidler. Den ”gammeldags” form tvinger forfatteren til at tænke sig om, og dét har større langtidseffekt end alverdens hurtige meninger på nettet.mbh