Nødvendigt at læger når ud til flere

Godt for den enkelte og samfundet, hvis flere lever sundt længere

Karin Dahl Hansen
Karin Dahl Hansen. Foto: Arkivfoto.

Indimellem fremstilles det, som om at danskerne ganske vist lever i kort tid, men til gengæld har de en fest, før de dør for eksempel i modsætning til de frelste svenskere.

Men det er en falsk præmis. Faktum er, at danskernes forventede levetid er blandt de korteste i Vesteuropa, og at mange oplever flere år med alvorlig sygdom, der nedsætter livskvaliteten, før de dør. Navnlig for de dårligst stillede er festen kort og sygdomsperioden lang.

Der er altså al mulig grund til, at regeringen i de kommende finanslovsforhandlinger har tænkt sig at sætte penge af til at forbedre danskernes sundhedstilstand. Dels ved endnu en kræftplan, der skal give patienterne en diagnose hurtigere og dermed øge chancerne for overlevelse. Og dels ved at sætte fokus på de lavtuddannede mænd, der har udsigt til at leve væsentligt kortere end andre. Den sociale ulighed i dødelighed og sygdom er større i Danmark end i mange andre lande, og dertil kommer, at den ikke er mindsket nævneværdigt trods mange politiske tiltag fra skiftende regeringer.

Det er bare halvandet år siden, at daværende sundhedsminister Astrid Krag (dengang SF) præsenterede regeringens seneste sundhedspolitiske udspil. Efter at vækstplanen havde gjort det billigere at købe øl og sodadavand, satte man ind med mere forebyggelse og afsatte flere midler til alkoholbehandling. Det afspejler meget godt et af paradokserne. Eksperter peger på, at det er bedre at forebygge end at helbrede, og at det, der entydigt virker på navnlig de lavest uddannede, er højere priser ikke løftede pegefingre. Og sandt er det da også, at det er bedre for den enkelte helt at undgå sygdom end at blive tilbudt et årligt lægetjek. Altså skulle man sætte priserne markant op på usunde fødevarer og helt forbyde cigaretter, hvis man for alvor ville løfte de dårligst stilledes sundhedstilstand.

Men dels ville der hurtigt opstå problemer med grænsehandel, og dels synes mange trods alt, at den enkelte kan og skal tage et ansvar for sig selv og sit liv.

Man er altså nødt til at finde en mellemvej, hvor en fornuftig afgiftspolitik går hånd i hånd med en øget og målrettet indsats over for de mennesker, der har mest behov. I den sammenhæng kan det være meget godt, at de praktiserende læger inviterer de af deres patienter til et helbredstjek, som ikke sådan kommer af sig selv. Her vil givet blive opdaget sygdomme, der er ved at udvikle sig, ligesom der er mulighed for at tale om kost- og rygevaner. Da lægen fortsat er en autoritet i vores samfund, vil han eller hun på tomandshånd kunne nå nogle borgere, som de sædvanlige informations- og oplysningskampagner ikke når.

Det vil i sidste ende være godt for den enkelte, og det vil være godt for samfundsøkonomien, hvis flere er raske i længere tid. kdh