Regeringens selvskabte plage

Forunderligt, at dagpengereform har taget al politisk fokus

Henrik Hoffmann-Hansen er politisk redaktør på Kristeligt Dagblad
Henrik Hoffmann-Hansen er politisk redaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Arkivfoto.

Der er sager, som bare ikke vil dø. Spørgsmålet om dagpenge til langtidsledige er et af dem. VK-regeringen afkortede i 2010 den maksimale dagpengeperiode fra fire til to år for at spare penge og øge udbuddet af arbejdskraft. Det skete ud fra den rimelige betragtning, at langtidsledige har brug for anden assistance end blot en månedlig overførsel fra det offentlige. De oprindelige gæt på, hvor mange der ville falde ud af dagpengesystemet, var - set med dagens viden - imidlertid grotesk forkerte. Embedsmænd skønnede, at kun nogle få tusinde ville blive ramt, men fire år senere ser det ud til, at helt op til 60.000 mennesker bliver sendt ud af dagpengesystemet og typisk over på en anden og lavere offentlig forsørgelse.

De tal har givet den nuværende regering store kvaler, og de har forsynet Enheds-listen og dele af fagbevægelsen med ammuni-tion til at skyde løs på regeringen for at begå løftebrud. Uagtet at der efter valget i 2011 ikke var noget flertal for at rulle reformen tilbage. Det er der så tilsyneladende blevet, da Dansk Folkeparti, der var idémager til halveringen af dagpengeperioden, har fået kolde fødder. Partiet vil nu gerne lempe dagpengereglerne, og selv Venstre erklærer sig åben for at se på sagerne efter næste valg.

Enhedslisten og SF har gjort det til en mærkesag i de kommende finanslovsforhandlinger, og det volder især Socialdemokraterne problemer. For partiet har sammen med De Radikale bedt Dagpengekommissionen om at undersøge hele dagpengesystemet fra bunden, og resultaterne af det arbejde skal først lægges frem ved udgangen af 2015, det vil sige efter næste valg.

Man kan absolut også argumentere for, at der er mere påtrængende socialpolitiske udfordringer at tage op end den toårige dagpengeperiode. Det er jo et stort problem både menneskeligt og økonomisk for langt flere mennesker i det hele taget at miste jobbet og gå fra løn til dagpenge, til kontanthjælp eller til slet ingenting. I det lys er dagpenge-diskussionen helt ude af proportioner og meget forunderlig.

Alligevel kan det være meget fornuftigt at lade en kommission dykke ned i dagpengesystemets mysterier, men politisk set er det et ubegribeligt selvmål at låse sig fast til at vente på kommissionens arbejde. Regeringen kunne uden tvivl have øget sine chancer for genvalg betragteligt, hvis den ved de kommende finanslovsforhandlinger havde ladet døren stå på klem til for ekempel at gøre det lidt lettere at genoptjene retten til dagpenge. Nu må man regne med at skulle punge ud med langt større indrømmelser til SF og Enhedslisten for at få finansloven i hus. Sikke en selvskabt plage.

hhh