En fortjent sejr til østlandene

Polens Donald Tusk er et godt valg for et trængt EU

Michael Bach Henriksen er kulturredaktør på Kristeligt Dagblad.
Michael Bach Henriksen er kulturredaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Arkivfoto.

Måneders spekulationer om Helle Thorning-Schmidts (S) mulige exit fra dansk politik blev i weekenden bragt til ophør med udnævnelsen af den polske premierminister Donald Tusk til ny EU-præsident.

Det har stor symbolsk værdi, at den kommende præsident (han tiltræder til december) kommer fra Polen. Den 57-årige regeringsleder har i spidsen for det største af østlandene skabt økonomisk fremgang og sikret stabilitet i en ellers turbulent tid. Nødvendige, men også smertefulde reformer er blevet gennemført i Polen under Donald Tusk, så han taler med en vis vægt, når han nu skal fortsætte den vigtige økonomiske reformkurs i EU-regi.

Det er første gang, at en østeuropæer opnår så høj en post i EU-systemet. Udnævnelsen af Tusk var endda enstemmig blandt de 28 stats- og regeringschefer. Derfor er valget af Tusk også mere end symbolsk og betegner en reel magtforskydning. Det gamle skel mellem øst og vest er udvisket, og med Polen i front inkarnerer de tidligere østbloklande en ny dynamik, som EU har så hårdt brug for, og som de gamle europæiske magtbastioner ikke længere udviser.

Det ser man ikke mindst i forholdet til Rusland, hvor Polen under Tusk taler med en velgørende klar stemme om krisen i Ukraine og Putins dybt kritisable fremfærd. Man må håbe, at samme faste stemmeføring vinder gehør i EU. Tusk har baggrund i bevægelsen Solidaritet og stammer fra Gdansk, så det er en mand, der ved, hvor skoen trykker i forholdet til Putin og Rusland. Polakker var i det 20. århundrede ofre for den mest bestialske undertrykkelse og udnyttelse af både nazister og kommunister, så det er forbundet med afgrundsdyb troværdighed, når en polak som Tusk hylder værdien af et liv i frihed.

At kristendommen spiller en rolle i Tusks liv, øger ligeledes hans troværdighed. Eftersom religion kun er på tilbagetog i en lille, nordeuropæisk lomme, mens den stort set alle andre steder på kloden får øget indflydelse, er det godt med en EU-præsident, der forstår tankegangen bag en religiøs tydning af virkeligheden.

At vi nu har fået en solid EU-leder på en vigtig post betyder ikke, at selvransagelsens tid bør være forbi i den hjemlige arena. De alt for mange spekulationer i medierne om statsminister Thorning-Schmidts mulige afgang har intet godt ført med sig. Tværtimod har det provinsielle fokus på statsministerens fremtid betydet, at offentligheden har fået for lidt information om de øvrige kandidater, hvilket igen skader det generelle vidensniveau om EU.

De mange spekulationer i de forgangne måneder om Thorning er for politiske insidere og afspejler næppe den brede befolknings interesser, og gavner ikke det vigtige arbejde i EU, som Tusk nu står i spidsen for. 

mbh