Et lille tøbrud i den ukrainske strid

Fredstoner fra Moskva og Kijev er vigtige, men stadig skrøbelige

Henrik Brun.
Henrik Brun. Foto: Arkivfoto.

Det ville mildt sagt være en overdrivelse at kalde det for kælne signaler. Men de meldinger, som præsidenterne for Ukraine og Rusland er kommet med inden for de seneste dage, udgør i hvert fald på overfladen et nybrud i tonen mellem henholdsvis ukrainske Petro Porosjenko og russiske Vladimir Putin. Efter aftalen om våbenhvile i det østlige Ukraine, der blev indgået i fredags i Minsk mellem ikke-officielle udsendinge for Ukraines regering og repræsentanter for de prorussiske oprørere i Østukraine, har der været roligt på langt de fleste fronter, og det har fået de to præsidenter til at tale om en fredelig løsning. Porosjenko mener, at situationen er grundlæggende forandret, og at der er ”gode udsigter for fredsinitiativet”. Putin siger, at han er fast besluttet på at ”yderligere bistå en fredsløsning på krisen i Ukraine”. Tillige har vi i de seneste dage set fangeudvekslinger, ligesom der er meldinger om, at Rusland har flyttet de fleste af sine styrker (som de afviser at have udstationeret) i Østukraine tilbage over grænsen til Rusland.

Man kan roligt sige, at der stadig er lang vej til fred. Men dette lille tøbrud er godt, og det kan forhåbentlig bane vejen for yderligere drøftelser for at opnå en varig fredsløsning. Porosjenko har taget det første skridt, da han i går talte om mere autonomi til visse områder i det østlige Ukraine, og han har i parlamentet fremlagt lovforslag om en særlig status til distrikterne Donetsk og Lugansk, hvor de prorussiske separatister har udråbt selvstændighed. Dette udgør også en test af, hvordan Rusland opfatter situationen, eftersom Putin ofte også inddrager det sydlige Ukraine i sine omtaler af, hvad der er konfliktzonen inde i Ukraine. Han har også brugt samlebetegnelsen Novorossija, Det nye Rusland, om det østlige og sydlige Ukraine. Samtidig har EU klogeligt valgt at støtte våbenhvilen og vente lidt, inden Unionen implementerer den stramning af de økonomiske sanktioner over for Rusland, som principielt er blevet besluttet.

Der er nogle, som hævder, at de russiske fredssignaler udelukkende skyldes netop EU's raslen med sanktionssablen, men det hænger ikke nødvendigvis sådan sammen. Det kan være et reelt ønske, og det vil komme til at stå mere klart, efter at EU's ambassadører har mødtes i dag for at diskutere de næste skridt, herunder om sanktionerne skal implementeres. Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, talte i går for, at de sættes i værk, eftersom våbenhvilen ikke er 100 procent, og der mangler klarhed på mange punkter i fredskøreplanen fra Minsk. Til gengæld ville hun være den første til at anbefale en ophævelse af sanktionerne, hvis planen føres ud i livet. Fredstonerne er der, men de er fortsat skrøbelige.