Man skulle ikke tro det, hvis man de seneste dage har fulgt opråbene fra især Dansk Industri om behovet for at få flere udlændinge hertil. Men Danmark er faktisk et åbent land. Og det har aldrig været så åbent over for udlændinge, som det er i denne tid.
Ifølge de seneste meddelelser fra Danmarks Statistik blev der sat rekord i det forgangne år, idet der blev givet 68.763 opholdstilladelser fra tredje kvartal 2013 til og med andet kvartal 2014. Dermed ligger antallet af opholdstilladelser i det seneste år på det højeste niveau, siden man begyndte at lave den slags opgørelser.
Og hvis man kigger ned i tallene for at se, hvem det så er, der kommer hertil, har der i alle årene fra 2007 været givet flest opholdstilladelser til arbejde. I det seneste år udgjorde de 42 procent af alle opholdstilladelser. Herefter fulgte uddannelse med 24 procent.
Familiesammenføringer og asyl, der altovervejende handler om mennesker fra ikke-vestlige lande, hvilket igen i vidt omfang er et statistik-udtryk for Mellemøsten, som stod for henholdsvis 8 og 7 procent af opholdstilladelserne i det seneste år. Og et sidste tal til at lukke alle bekymringer om, at Danmark skulle være et land, der er ved at lukke sig om sig selv: Fem procent af vores arbejdsstyrke består lige nu af udenlandske statsborgere. Ikke engang under seneste højkonjunktur var denne andel større.
Så er alt godt ikke? Jo, det burde det være. Bortset fra, altså, at udtalelserne fra Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, i vide kredse vil blive udlagt som endnu et vidnesbyrd - nu endda fra det ellers højblå erhvervsliv - om, at danskerne har et problem med udlændinge, og at vi har rejst en mur omkring landet. Intet kunne, som det lige er dokumenteret, være mere forkert.
Og det er da heller ikke, hvad Karsten Dybvad har sagt. Han har derimod peget på det dybt urimelige i, at den store indvandring af arbejdstagere, som primært kommer fra østeuropæiske EU-lande, nogle steder er blevet omtalt negativt. Sågar ledende politikere i Folketinget har i tydeligt nedladende øjemed omtalt hårdtarbejdende polakker, baltere og rumænere som ”jordbærplukkere” eller direkte racistisk som ”græshopper”.
Man kunne i det hele taget ønske sig en større omtanke med sprogbrugen og definitionerne i denne debat. Det er således afgørende, at de, der udtaler sig om indvandringen til Danmark, er helt klare på, hvad de taler om. For det er jo ikke strømmen af flygtninge fra Syrien og Irak, Dansk Industri-direktøren har udtalt sig begejstret om, selvom hans udtalelser naturligvis nogle steder vil blive bøjet til også at handle om den.
Dén indvandring består desværre kun i deprimerende ringe grad af mennesker, der finder en plads på det danske arbejdsmarked, og modsat arbejdstagerindvandringen fra EU og andre vestlige lande påfører den det danske samfund, der via asylsystemet prøver at løse en humanitær opgave, problemer af såvel social, økonomisk som integrationsmæssig karakter. Det er altsammen velkendt. Men det er på tide, at der sondres klart i debatten.