Det var i går stadig småt med officielt bekræftet information i sagen om Tyrkiets mulige frigivelse af den 27-årige mand, der mistænkes af dansk politi for at være gerningsmanden bag sidste års drabsforsøg på den islamkritiske journalist og forfatter Lars Hedegaard.
Den 27-årige blev anholdt i foråret og har siden siddet fængslet i Tyrkiet. Forvent-ningen har indtil nu været, at han ville blive udleveret til Danmark, sådan som de danske myndigheder har bedt om.
Men nu er han angiveligt ikke længere fængslet, hvilket mandens familie har fortalt dansk politi. De danske myndigheder har imidlertid ikke haft held til at få oplysningerne bekræftet hos de tyrkiske myndigheder, og man måtte i går - for anden gang på få dage - indkalde den tyrkiske ambassadør i København til et møde i Udenrigsministeriet i forsøget på at få noget at vide.
Hvad der er årsagen til den officielle tyrkiske tavshed, kan ikke vides med det begrænsede informationsniveau, der hidtil har været til rådighed. Men sikkert er det, at tavsheden i sig selv er utilfredsstillende. Ligesom det vil være skandaløst, hvis det viser sig at være rigtigt, at den 27-årige blot uden videre er blevet løsladt, når nu Danmark kræver ham udleveret til retsforfølgelse. Nogle spekulationer går på, at den mulige løsladelse kan være sket som led i en formodet fangeudveksling mellem Tyrkiet og Islamisk Stat, IS, forleden, hvilket i givet fald vil være med til at tegne det samme billede af manden, som dansk politi arbejder med, nemlig at han tilhører et stærkt militant, islamistisk miljø. Om det med byttehandelen mellem Tyrkiet og IS er rigtigt eller ej, er ikke det afgørende i denne sammenhæng. Det essentielle er, at Tyrkiet - hvis skriverierne ellers er sande - har set stort på noget, man normalt ville opfatte som en almindelig forpligtelse jævnfør internationale udleveringsaftaler, som både Tyrkiet og Danmark har undertegnet.
Som flere eksperter har påpeget, er det begrænset, hvad Danmark rent juridisk kan stille op, hvis Tyrkiet ikke ønsker at udlevere en dansk statsborger til retsforfølgelse. Det er nemlig op til Tyrkiet selv at definere, om det vil aktivere en af undtagelserne i konventionen om udlevering - Tyrkiet kan nemlig nægte at udlevere den 27-årige, hvis landet vurderer, at han i Danmark mistænkes for at have begået en politisk betinget forbrydelse. Til gengæld vil der være alt muligt råderum - og grund - til at reagere politisk, hvis det viser sig, at Tyrkiet helt har blæst på kutyme og formaliteter. Lars Hedegaard - og hele det danske retssystem - har krav på, at der kommer en retssag, helt i tråd med retsstatens principper. Det burde et land som Tyrkiet, som vi samarbejder med på mange områder, også øjeblikkeligt indse.