I Haderslev Stift skal man nu til at tælle, hvor ofte kirkerne bruges. Som beskrevet i avisen i lørdags vil man i stiftet på biskoppens foranledning fra og med første søndag i advent indberette alt fra antal deltagere til begravelser og gudstjenester til fremmødte til studiekredse og møder for ældre i sognene.
Samme praksis er indført i flere andre stifter, og tiltagene skaber nu modstand blandt flere præster. Det er forståeligt. Det centrale i kirken må altid være, om evangeliet forkyndes, og ikke, hvor mange der kommer til gudstjeneste. Kvaliteten af Guds ord må aldrig vurderes kvantitativt, som om det bliver mere sandt af at 100, og ikke kun én, hører det.
Kritikerne har også ret i, at den aktuelle tællingstrang er et tidens tegn. Alt skal måles og vejes i disse år, hvad enten det handler om de højere uddannelser, antallet af museumsbesøgende eller lærernes arbejdstider.
”Djøfiseringen” trænger sig på, vi skal være effektive og må lade falde, hvad ikke kan stå.
Der er imidlertid også stor fornuft i at skabe et overblik over, hvor ofte der er messefald og hvor mange, der deltager i de kirkelige aktiviteter. Der florerer mange myter i den offentlige debat om kirken, og mange har fejlagtigt den opfattelse, at kirkerne står tomme. Det er selvsagt ikke sandt, og jo mere præcis viden, man har om de faktiske forhold, jo bedre kan man gendrive myterne.
Kirketællinger og bedre overblik over økonomien kan også bruges til at gøre bedre gavn af de betroede midler. I kirken forvalter man et ikke ubetydeligt antal skattekroner, og hvis eksempelvis svulmende varmeregninger i en enkelt tom kirke kan begrænses, og pengene i stedet benyttes til ansættelsen af en ny kirke- og kulturmedarbejder eller en ny orgelpibe i en anden af sognets kirker, skal man da bruge midlerne på forkyndelse og ikke forbrug.
En stor del af folkekirkens opgave er at være, hvor folket er, og det bør ikke være et adelsmærke for præster at være ophøjet ligeglade med, hvad befolkningen mener og tror, og om den kommer i kirke.
Som tidligere anført på denne plads har man ofte argumenteret teologisk i debatten om kirketællinger, men sådan argumenterer man ikke i den brede befolkning, der betaler. Her vil man nok bare gerne vide, hvad de mange skattekroner går til. Kirken har intet at skjule, så en tælling som den aktuelle i Haderslev Stift gør ingen skade. Tværtimod er den rigtig at foretage. Der er i en stadig mere sekulariseret tid brug for at dokumentere omfanget af folkekirkens mangeartede aktiviteter.
Et realistisk overblik over tilslutningen til alt det, der foregår i kirken, kan være med til at styrke båndet mellem folk og kirke yderligere.