HVAD ER et barn værd? For adoptivforældre er det et meget relevant spørgsmål, for som det kan læses i dagens avis, koster det ofte i omegnen af 100.000 kroner at blive forældre til et adoptivbarn, selv om det offentlige giver et tilskud på godt 38.000 kroner. Det bør der af flere grunde laves om på.
Barnløshed har i de seneste årtier udviklet sig til et stort problem i det danske og andre vestlige samfund. Årsagerne diskuterer man stadig, men de består formentlig og blandt andet af en blanding af generel nedsat frugtbarhed og en tendens til, at både kvinder og mænd i dag er ældre, når de får børn, end de var for bare et eller to årtier siden.
Under alle omstændigheder er der i kølvandet på den voksende barnløshed skudt et antal private fertilitetsklinikker op, hvor folk af egen lomme kan betale for at forsøge at blive gravid. Men også i det offentlige sundhedsvæsen ydes der gratis tilbud om et vist antal inseminationsforsøg og op til tre forsøg med reagensglasbefrugtning. Det har rejst debatten, om det at få børn er en ret, som skatteydere skal være med til at betale, og det kan selvfølgelig altid diskuteres, men det eksisterende system garantere i hvert fald, at folk fra alle samfundslag har en mulighed for at få et barn gennem kunstig befrugtning og dermed opleve den store glæde det er at blive forældre.
Sådan forholder det sig imidlertid ikke for adoptionsforældre. Langt de fleste af dem har, inden de når dertil, som regel været igennem en opslidende og resultatløs fertilitetsbehandling, men nu er det så, at det store udskilningsløb sætter ind. For inden man overhovedet kan komme i betragtning, skal man igennem et hav af udvidede lægeundersøgelser, straffeattester, årsopgørelser, arbejdsgivererklæringer, psykologsamtaler og så videre - en kontrol, som de heldige, der kan selv, slipper for, for normalt blander samfundet sig heldigvis ikke i forældreskabet på undfangelsestidspunktet.
Derefter forestår så den sociale udskilning, for det koster 100.000 at få et adoptivbarn, og da det jo ikke skal være enebarn, har de fleste brug for 200.000 kroner. For en almindelige lønmodtagerfamilie og for de fleste andre med dem er det immervæk en sum, der kan mærkes, og som mange ganske enkelt ikke vil være i stand til at skaffe eller låne, selv om deres evner som forældre er lige så store som deres lyst til at blive det.
weis