Adoptionssager i gråzone

Gode intentioner i lov, men politikerne bør træde varsomt

Adoption er en voldsom og definitiv afgørelse, som for altid ændre et barns liv, mener dagens leder Michael Bach Henriksen.
Adoption er en voldsom og definitiv afgørelse, som for altid ændre et barns liv, mener dagens leder Michael Bach Henriksen. Foto: MARTIN DAM KRISTENSEN.

Siden 2009 har det været muligt at bortadoptere danske børn uden accept fra forældrene. Siden den nye og omdiskuterede lov trådte i kraft, er 9 og snart 10 børn blevet bortadopteret mod deres forældres vilje. Næsten lige så mange sager er blevet underkendt.

Det kan synes som små tal, men bag de 10 sager ligger der menneskeskæbner, som det kan være svært for almindeligt velfungerende borgere at sætte sig ind i: hjem med svær sygdom, dybt misbrug og voldsomme følelser for alle involverede parter.

LÆS OGSÅ: Samværskrav forhindrer udsatte børn i at få en ny familie

Desuden skønner myndighederne, at omkring 5000 børn lever op til lovens betingelser for tvangsadoption. Der er altså tale om mange flere skæbner, end de aktuelle sager lader ane. Derudover rejser loven og de aktuelle tvangsadoptioner en række principielle spørgsmål, der i sidste ende handler om, hvilket samfund vi gerne vil have.

Der er ingen tvivl om, at der i Danmark findes hjem, hvor det er ubærligt at vokse op, og hvor adopterende plejefamilier er langt bedre for børnene. Der er heller ingen tvivl om, at myndighederne undertiden kan havne i en umulig Catch 22, som det rammende beskrives i dagens avis om den aktuelle sag fra Frederiksberg i København.

Her blev en pige, født af udviklingshæmmede forældre, straks ved fødslen tvangsfjernet. Hun kan dog ikke tvangsbortadopteres, fordi forældrene har såkaldt overvåget samvær, og derfor vurderes til at have kontakt og bånd til barnet. En sag, der uforståeligt virker til at tilgodese forældrene mere end barnet, der efter myndighedernes vurdering har bedst af at blive tvangsadopteret.

Sager som denne minder imidlertid også om, hvor vigtigt det er at træde varsomt på dette område. Adoption er en voldsom og definitiv afgørelse, som for altid ændrer et barns liv. I hvilet omfang skal staten have mulighed for at gribe så afgørende ind i borgernes liv?

Vi har tidligere på denne plads argumenteret for, at man må sikre sig i de forhåbentlig få sager om tvangsbortadoption, at der ingen økonomiske incitamenter er involveret. Man må aldrig komme ud i, at kommuner eller privatpersoner træffer beslutninger på dette etisk set uhyre komplicerede område for at spare eller tjene penge. Det skal også undgås, at tvangsbortadoption kommer på tale i sager, hvor det i virkeligheden handler om, at kommunen ikke har ført ordentligt tilsyn i første omgang.

Sidst, men ikke mindst, er den offentlige debat om dette område afgørende. Lad os få noget mere af den. Tvangsbortadoptioner handler om, hvem der egner sig til at være forældre, og der er altid en fare for, at normalitetsbegrebet bliver for snævert. Ingen forældre er perfekte, og man skal træde uhyre varsomt, inden man skrider til tvang.