Aktiv dødshjælp er aldrig et svar

Syge skal støttes, og foreninger bør tage afstand fra eutanasi

Et massivt flertal af befolkningen tilkendegiver jævnligt i diverse målinger, at aktiv dødshjælp bør være en mulighed herhjemme. For selvfølgelig skal man have lov at bestemme over sit eget liv – også hvornår det ikke længere er værd at leve, lyder rationalet.

Men det er værd at holde sig for øje, at det er raske mennesker, der deltager i disse målinger, for hvem alvorlig sygdom og død er en teoretisk risiko i en fjern fremtid. Her kan tanken om at være lænket til en kørestol, trække vejret igennem en respirator og have brug for hjælp døgnet rundt synes så skræmmende, og livet som syg virker så uværdigt, at døden er at foretrække.

Men den menneskelige tilpasningsevne er stor, og livslysten endnu større, og den lidelse, man som rask 30-årig ikke kan forestille sig at leve med, accepterer man gerne som ældre, syg eller handicappet.

Hidtil har de mennesker, det drejer sig om, været repræsenteret som enkeltstemmer. Seneste eksempel er fra sidste år, hvor den tidligere barnestjerne Mathilde Gersby rejste debatten og gjorde sig til fortaler for aktiv dødshjælp, før hun i efteråret døde af cystisk fibrose. Kendte pårørende står også jævnligt frem som

Læs artiklen til ende
Læs alle artikler og få papiravisen fredag og lørdag i 4 uger. Tilbuddet er gratis og uden binding.
Er du abonnent? Log ind her.

Nyhedsbrev

Få de vigtigste artikler om tro, etik og eksistens fra Kristeligt Dagblad.

Kommentarer

Du skal have en Facebook-profil for at kunne kommentere denne artikel. Husk at brud på reglerne kan medføre, at dine kommentarer bliver fjernet, og din profil udelukkes fra debatten. Læs mere om vor moderering her.

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.