De store flygtninge- og migrantstrømme, der hidtil har søgt mod Sverige, skal ikke ende i Danmark, hvis svenskerne lukker grænserne. Så regeringen og et bredt politisk flertal har netop hastebehandlet et forlig om 13 af de 34 punkter i regeringens asylplan, som blev præsenteret forleden.
Punkterne bliver nu hastet videre igennem Folketinget og gøres til lov allerede fra på mandag. Det kunne umiddelbart ligne rettidig omhu, og der er ikke tvivl om, at både Danmark og resten af Europa er presset af den ukontrollerede indvandring.
De oprindelige motorer for den - Sverige og Tyskland - har efterhånden nået den fysiske grænse for antallet af asylsøgere. Derfor er det nærliggende, at flere af dem vil forsøge sig i andre lande, herunder Danmark, de kommende måneder.
Alligevel er spørgsmålet, hvor stor risikoen er for, at tusinder vil vælte ind over den danske grænse fra den ene dag til den næste. Sverige har ikke indikeret, at man vil afvise asylsøgere, og siden en mere systematisk grænsekontrol blev indført i weekenden, er der ikke kommet flere til Danmark. Så meget desto mere må man undre sig over Christiansborgs utålmodighed. Sædvanligvis tager de tre obligatoriske behandlinger af nye lovforslag mindst 30 dage, og det giver tid til en seriøs lovbehandling, hvor for eksempel organisationer og andre kan afgive høringssvar.
Det forekommer vigtigt i den aktuelle sag, fordi flere af de 13 forslag rører ved væsentlige retssikkerhedsprincipper. For eksempel skal afviste asylsøgere kunne frihedsberøves, private operatører får mulighed for at løse myndighedsopgaver på udlændingeområdet, og frihedsberøvede udlændinge kan i fremtiden kun få prøvet deres frihedsberøvelse ved en domstol, hvis de selv beder om det. Desuden kan myndighederne tilbageholde asylsøgere ud over de tre gange 24 timer, der normalt gælder for danske statsborgere.
Vist kan der være gode og legitime grunde til at fravige principperne, men hvis man skal gøre det, bør lovgivningen forberedes ordenligt. Blandt aftalepartierne ser det ud til, at især Liberal Alliance bekymrer sig om de retssikkerhedsmæssige aspekter ved asylpakken, og derfor har partiet fået indført en såkaldt solnedgangsklausul, så de nye love automatisk udløber efter fire år, medmindre Folketinget vedtager noget andet.
Den klausul giver rigtig god mening, når der nu ikke er flertal for at lade forslagene gå den slagne vej gennem Folketinget. Regeringen fremhæver, at de allerede er blevet behandlet grundigt i ministerierne de seneste uger, med henblik på at alt foregår inden for de internationale konventioners og Grundlovens rammer.
Det rokker nu ikke ved, at hastværk principielt er lastværk. Folketinget er hjemsendt to uger op til folkeafstemningen om retsforbeholdet, men hvis Danmark virkelig skulle blive udsat for et stormløb af asylsøgere, kunne tinget nok være blevet indkaldt ekstraordinært og have vedtaget asyllovene alligevel. Så meget is i maven burde det brede flertal trods alt have haft af hensyn til ordentlig lovgivningsskik.