I hele Europa er lovgivning om blasfemi under pres. Menneskerettighedsorganisationer og mange politikere vil sløjfe den, mens den danske befolkning er delt. Meningsmålinger blandt danskerne giver det ene øjeblik flertal for at beholde paragraffen, det næste flertal for at afskaffe den.
Skal Danmark have en blasfemiparagraf? Den politiske beslutning om det spørgsmål har i årevis været sat på hold, fordi Straffelovrådet har været på vej med en udtalelse om emnet. Indtil denne udtalelse fra juridiske eksperter var færdig, ville mange politikere ikke tage stilling til konkret lovgivning.
Rapporten er færdig nu. Den ligger efter Kristeligt Dagblads oplysninger i Justitsministeriet, hvor den har ligget i to måneder. Så ganske snart vil vi igen diskutere blasfemiparagraffen.
Når vi gør det, skal vi huske, hvorfor vi har den. Den er et vigtigt signal om at beskytte samfundsordenen og optræder derfor i afsnittet ”Forbrydelser mod den offentlige orden og fred”. Den beskytter ikke religioner. Den beskytter heller ikke Gud, men religiøse mennesker mod hetz, og derfor kunne den også føre til dom i 1938, da to nazister blev dømt for at udbrede antisemitisk propaganda.
Også i dag er der mange troende mennesker i Danmark, som gerne ser blasfemiparagraffen bevaret, herunder religiøse mindretal. Og i kølvandet på de store debatter om rituel slagtning og omskæring, som kan føre til indsnævring af friheden for særligt jøder og muslimer, er det indlysende, at en afskaffelse af blasfemiparagraffen i hele verden vil blive opfattet som endnu et eksempel på, at der åbnes yderligere for hån og mobning af religiøse mennesker i Danmark, ikke mindst af religiøse mindretal.
Nøleriet med udtalelsen skyldes forhåbentlig, at garvede politikere kan se, at det er uheldig timing at tage en større offentlig debat og en grundig juridisk proces, der skal føre til afskaffelse af blasfemiparagraffen, oven på et terrorangreb.
Indtil videre har paragraffen ikke virket blokerende for religionskritikken, og det er der ingen grund til at tro, at den kommer til at gøre. Vi har i hele Vesten en dybt rodfæstet tradition for kritik af alle religioner, og det skal vi også have.
Hæver man blikket fra blasfemiparagraffen og kigger på ytringsfriheden generelt, ser man uhyrligheder som de grove kommentarer om jøder, der findes i Facebook-grupper, hvor der debatteres omskæring: ”Hahahahahaha. Jeg tror godt, vi kan klare os uden børnemishandlere. I gasovnen med jer,” lyder en kommentar beskrevet i avisen den 17. februar.
Facebook gør ikke noget. Politiet har ikke tid til at efterforske bjerget af hadske kommentarer, som vokser dag for dag. Der er brug for klare rammer for ytringsfriheden her, samt måske et påbud til Facebook om at tage ansvar. Men der er ikke brug for et signal om, at jagten for alvor går ind på religiøse segmenter.
Men det vil være et politisk fejltrin at afskaffe en paragraf, som i en ophidset tid kan bidrage til at opretholde ro og orden i det danske samfund.
AEM