Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som skader indlæringsevnen, og det er absolut ikke for børn. Alligevel drikker 92 procent af eleverne i folkeskolens ældste klasser. Det er europarekord. Og ikke nok med det: De danske skoleelever på 15-16 år løber også med førstepladsen, når det gælder, hvor mange der har været fulde, hvor ofte de er det, og hvor meget de drikker pr. gang. Og de er længder foran andre lande.
Godt nok debuterer de nu først, når de er 15-16 år mod 13-14 år tidligere, men forbruget er massivt. Og synes man, det er slemt i grundskolen, accelerer det desværre blot i gymnasierne. Her bliver der drukket på en sådan måde, at en introfest i Dyrehaven nord for København i august sendte 11 unge på hospitalet og resulterede i, at den akutte børnemodtagelse måtte lukke for andre patienter. Børnemodtagelsen!
Alkohol er i dag en så indarbejdet del af dansk ungdomskultur, at mange i debatten om den etniske sammensætning på landets gymnasier har brugt netop alkoholkulturen som et eksempel på noget særligt dansk og bevaringsværdigt. Men undskyld: Nok er det dansk at lade unge drikke sig i hegnet på ungdomsuddannelserne, men bevaringsværdigt er det ikke.
Foreningen Alkohol og Samfund har netop i en rapport kortlagt den danske alkoholkultur på gymnasierne, og i rapporten er der eksempler på festinvitationer som denne: ”Så er vi klar til første café og klar til at vise jer 1. g’ere, hvor stiv man rent faktisk kan nå at blive på to timer!”. Ikke sært at halvdelen af pigerne i en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse mener, at unge drikker for meget, og mange drenge rapporterer om drikkepres.
De voksne kunne tage noget af dette pres fra de unge skuldre ved at fjerne alkohol fra uddannelsesinstitutionerne. Men politikerne afviser at lade 18 års-grænsen, der gælder på værtshuse, også gælde for gymnasiefester, og rektorerne forsvarer også retten til at agere bartendere. Men flaskehalsen peger på de voksne.