Sjældent har meningsmålinger været så forkerte, som de var i dagene op til det britiske parlamentsvalg torsdag. Der blev skrevet lange artikler i landets aviser om det historisk tætte parløb mellem det socialdemokratiske Labour og the Tories, som de britiske konservative kaldes, der traditionelt har været de to dominerende politiske partier i Storbritannien.
Men hvor de dog alle tog fejl. Da dette blev skrevet i går, var David Camerons parti lige nået op på de magiske 326 sæder i det britiske parlament, det antal som medfører et absolut parlamentarisk flertal. Og ikke nok med det. De tre partiledere fra oppositionspartierne Labour, The Liberal Democrats og det EU-kritiske Ukip var alle i løbet af fredagen gået af, hvilket på kort sigt kaster britisk politik ud i kaos.
Den eneste, der ud over Cameron for alvor kan fryde sig over valgresultatet, er lederen af det skotske nationalistparti SNP, Nicola Sturgeon, der nord for den engelske grænse nærmest har formået at smide alle andre partier på porten i Skotland og gå enegang med mindst 56 af 59 sæder i det britiske underhus. Det bør bekymre i London, at selvstændighedsstemmen fra Skotland nu igen skaber tvivl om sammenhængskraften i Storbritannien mindre end et år efter afstemningen om netop skotsk selvstændighed.
I de kommende dage vil der i alverdens medier komme mange kloge bud på, hvorfor det britiske valg faldt ud, som det gjorde. At briternes forhold til og syn på EU har spillet en stor rolle, hersker der ingen tvivl om. Måske var det netop de euroskeptiske Ukip-vælgere, der i sidste øjeblik stemte på de konservative i stedet, som reelt gjorde udfaldet på valgdagen.
Det gjorde Ukip-vælgerne måske, fordi det britiske valgsystem uden proportionalitet kan tvinge folk til at stemme taktisk. Vinderen af hver enkelt valgkreds rydder nemlig bordet, og alle oppositionsstemmerne går tabt. Det fik den karismatiske leder af Ukip, Nigel Farage, personligt at føle, for han blev ikke valgt ind i sin kreds og er nu trådt tilbage.
Partierne Ukips og SNP's valgresultater må igen åbne for debatten om de helt åbenlyse urimeligheder i det britiske valgsystem. Der er 4,2 millioner vælgere i Skotland, og de vælger 59 medlemmer af parlamentet. Ukip fik mindst tre millioner stemmer spredt over hele Stor-britannien. Det giver partiet bare et medlem af parlamentet. Er det demokratisk rimeligt?
Camerons valgsejr kan vise sig at være skrøbelig. Hans løfte om en folkeafstemning om briternes forhold til EU kan realistisk set føre til briternes exit fra Unionen. Det vil være skidt - både for briterne og for EU, der slet ikke ville være det samme uden den kritiske røst fra De Britiske Øer.