MEDIERÅDET FOR børn og unge udsendte i går en rapport om børns brug af voldelige computerspil. Rapportens forfattere konkluderer, at selv ret små børn er i stand til at skelne mellem fiktion og virkelighed, når de spiller computerspil. Til og med lærer børnene noget om sociale fællesskaber og venskaber. Børn vil, siger rapporten, helst spille sammen med andre, og derfor bliver computerspil stik imod, hvad man skulle forvente, en meget social aktivitet. Det er sammenhængen, der skaber oplevelsen. En anden medieforsker, Anne Jerslev, udgav sidste efterår en bog om video og vold med nogenlunde samme konklusion. Også hun pegede på, at børn og unge ikke har problemer med at skelne mellem fiktion og virkelighed, og at det sociale fællesskab omkring film spiller en helt afgørende rolle for, hvordan børn og unge oplever film. Hun aflivede også forestillingen om, at der er en meget direkte sammenhæng mellem vold på video og vold i virkeligheden. Medierådets rapport er interessant, fordi den afmonterer nogle af de indgroede og bekymrede forestillinger om børn og computerspil og gør computerspil til en leg ligesom andre lege. Nogle af de gamle drengelege har således fået ny skikkelse i computerspillene, der her virker som en vild og maskulin legeplads i en i øvrigt kvindeligt domineret børne-hverdag. Der er altså ikke grund til den helt store bekymring, når det gælder computerspillene, mener eksperterne, der også peger på, at computerspil virker anderledes end film og video på børn. Omvendt giver rapporten på ingen måde anledning til at slippe taget eller til at istemme et uforbeholdent jubelkor. Det viser netop den store betydning, som det sociale samvær har. Det er velfungerende børn med venner og legekammerater, denne rapport og efterårets bog om video handler om. Det er børn med god voksenkontakt og børn med en klar fornemmelse af, hvor grænserne går. Rapporten handler ikke om, hvordan computerspillene virker på udsatte børn, en gruppe af børn, der desværre ser ud til at vokse i disse år. Hvordan virker de voldelige computerspil på sårbare børn uden venner og kammerater og uden ordentlige sociale kontakter, der kan sætte computerspillene i relief? Det er det spørgsmål, der stadig står tilbage efter gårsdagens rapport. De velfungerende, computerspillende børn har fattet, at der sker vigtige ting uden om computeren, i forholdet til kammerater og venner. Forældre og pædagoger kan passende bruge Medierådets undersøgelse som en påmindelse om, at opdragelse ikke er gjort med at sætte børnene foran computeren. Har du talt med dit barn i dag?bl