Danmark træder ind i kopirummet efter nej

Godt at regeringen alene prøver at komme med i Europol

Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad
Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

Der blev desværre udstedt lovlig mange garantier under valgkampen op til folkeafstemningen i torsdags. Ja-siden lagde ud med at garantere, at befolkningen ville få en ekstra folkeafstemning, hvis en regering nogensinde skulle finde på at tilvælge EU's politik på flygtninge- og asylområdet.

Dansk Folkeparti fulgte trop og garanterede, at Danmark kunne få en parallelaftale med EU om politisamarbejdet Europol, hvis det blev et nej. Skulle det være umuligt at stille Danmark præcis lige så godt som ved et medlemskab, var Dansk Folkeparti parat til også at garantere endnu en folkeafstemning. Den skulle så handle om udelukkende at tilvælge Europol i det retlige samarbejde.

Adskillige fagfolk pointerede allerede på forhånd, at det var tvivlsomt, om Danmark kunne få en parallelaftale, at det i givet fald ville tage lang tid, og at en aftale ville blive ringere for Danmark end et medlemskab af Europol.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har nu haft EU-ambassadørerne og alle partier til møde på Marienborg. Han rejser til Bruxelles på fredag og vil forsøge hurtigst muligt at få en aftale med EU om Europol og muligvis om det tilsvarende samarbejde om retsforfølgning over grænserne, Eurojust. Statsministeren skærer igennem alle spekulationer om nye parallelaftaler for nogle af de øvrige 22 retsakter, som ja-partierne gerne ville have igennem.

Det bliver der i respekt for folkeafstemningens resultat ikke tale om. Billedligt talt træder den danske regering nu ud i kopirummet og må ligesom Norge forsøge at tilrette sin lovgivning på det retlige område til den lovgivning, der kommer fra EU. Det er nejets indlysende konsekvens.

Man kunne have sagt endnu tydeligere, at et nej er et nej. Ingen ved jo, om et flertal af vælgerne ønsker, at Danmark fortsætter i Europol og Eurojust. Eftersom alle partier fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten tolker det sådan, vil regeringen alligevel arbejde for det, og det er fornuftigt nok.

Det bliver bare svært at nå at få en aftale, inden samarbejdet bliver overstatsligt om et års tid. EU vil nok være påpasselig med at give Danmark alt for positiv særbehandling, netop som man står over for at forhandle med briterne om deres fremtidige tilknytning til EU inden deres folkeafstemning.

Det er helt legitimt at mene, at dansk selvbestemmelse går forud for europæisk samarbejde. Garantierne i valgkampen om, at vi med et nej let og hurtigt kunne få præcis samme vilkår for Europol, som vi kunne med et ja, var imidlertid forhastede og forkerte. Godt nok får det næppe den store praktiske betydning, men det er naivt at tro, at Danmark nu kan bruge sin formelle suverænitet på retsområdet til ret meget. Vi kommer til at kopiere flittigt uden at have nogen indflydelse.