De 5 og politisamarbejdet

Sund pragmatisme, der peger fremad i dansk EU-medlemskab

Jeppe Duvå.
Jeppe Duvå. . Foto: Peter Kristensen.

Folketingets julegave til befolkningen er af den fornuftige og praktiske slags. Pakken, som Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Venstre og Konservative lagde under træet i går, bliver næppe noget stort folkeligt hit, men den er et resultat af godt politisk håndværk.

Pakken indeholder en folkeafstemning først i 2016, som de fem partier har lavet forlig om at udskrive. Den skal erstatte Danmarks nuværende forbehold over for EU's retslige samarbejde med en såkaldt tilvalgsordning. Hvis danskerne til sin tid stemmer ja til forligspartiernes udspil, får vi altså fremover en a la carte-ordning inden for det fælleseuropæiske retssamarbejde i stedet for det væg til væg-forbehold, som vi har haft, siden Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992.

Hele formålet er, hvis skal man tro det til-og-fra-skilt, som partierne har hæftet på pakken, at Danmark skal forblive i EU's politisamarbejde kaldet Europol, men til gengæld stadig skal holde sig ude af det asyl- og udlændingspolitiske samarbejde, som de fleste EU-lande har.

Danskerne bør tage imod pakken. Både af den pragmatiske grund, at vi har stor gavn af at forblive i Europol, som vi ellers om føje tid vil ryge ud af, hvis vi opretholder hele vores nugældende retsforbehold. Og af den mere vitale grund, at Danmark bør slutte op om EU-idéen i videst mulige omfang. I en verden, hvor centrifugale kræfter bliver stadig stærkere, udgør EU - alle samarbejdets fejl og mangler til trods - en klippe af fornuft og orden i et stadig mere uroligt og faretruende ocean.

Asyl- og udlændingesamarbejdet er de fem partier enige om, at vi skal holde os ude af. Det er et realistisk udtryk for, at et stort flertal af vælgerne enten ønsker dansk udlændingepolitik strammet yderligere eller synes, at den i hvert fald ikke må blive mere liberal. At hverken SF eller Radikale Venstre ønsker flere stramninger - og at de begge på en god dag nok gerne så udlændingepolitikken slækket - anfægter ikke de tre andre partier, for aftalen tildeler forligspartierne vetoret. Der kan i fremtiden kun tilvælges nye dele af det retslige EU-samarbejde, hvis alle fem partier går ind for det. Hvilket omvendt betyder, at folkeafstemningen inden udgangen af marts 2016 bliver den sidste om emnet, hvis danskerne stemmer ja. Holder aftalen, har partierne sikret sig, at fremtidige beslutninger i denne del af EU-samarbejdet træffes på Christiansborg.

Denne ikke flere folkeafstemninger-mekanisme kan naturligvis bruges til at så tvivl om det ægte folkelige mandat bag fremtidige tilvalg inden for EU's fælles retspolitik, der også omfatter sager som grænsekontrol, strafferet og civilret. Det gjorde eksempelvis Liberal Alliance i går. Partiet anbefaler danskerne at stemme nej til at fjerne forbeholdet netop med henvisning til, at tilvalget kan være en glidebane. Til- og fravalg vil afhænge af det politiske flertal, lyder argumentet. Men politiske flertal i et velfungerende demokrati er vel pr. definition ikke nogen dårlig eksponent for folkets vilje. Og med en så bred forligskreds bør risikoen for, at vælgerne en dag vil have pakken byttet, være overordentlig begrænset.