Børns computervaner begynder hos forældrene

Skal børn mindske computertiden, må deres forældre gå foran, skriver Henrik Hoffmann-Hansen i dagens leder

At børn kopierer deres forældres meninger og livsstil, kan man uddrage af svarene på nogle af de mange andre sundhedsspørgsmål, WHO har stillet de 11-15-årige.
At børn kopierer deres forældres meninger og livsstil, kan man uddrage af svarene på nogle af de mange andre sundhedsspørgsmål, WHO har stillet de 11-15-årige. .

Leder: Danske børn og unge lever lige lovlig todimensionelt.

En undersøgelse fra verdenssundhedsorganisationen, WHO, viser som omtalt i avisen i går, at to ud af tre ser mere end to timers tv hver dag. Det placerer danske unge blandt de mest tv-kiggende i de 41 lande, heraf langt de fleste europæiske, undersøgelsen er gennemført i.

Det fremgår desuden, at meget få unge bruger tid til dagligt fysisk samvær med venner. Det er nærliggende at kæde resultaterne sammen og nå til den konklusion, at de mange timer foran tv- og computerskærme forhindrer et sundt, fysisk, socialt fællesskab mellem børn og unge.

For forældre med teenagere kommer tallene næppe som det helt store chok, og der er selvfølgelig gode forklaringer på, at skærmene står og lyser op i børne- og teenageværelser i så lang tid hver dag.

En er, at danske forældre i meget høj grad arbejder uden for hjemmet, og så er skærmtroldene ofte overladt til sig selv særligt om eftermiddagen. En anden er, at mobiltelefoner og computere er helt almindelige arbejdsredskaber for skoleelever, ligesom på de voksnes arbejdspladser. Endelig tilbringer voksne i det hele taget langt mere tid med at se film eller underholdning.

At børn kopierer deres forældres meninger og livsstil, kan man uddrage af svarene på nogle af de mange andre sundhedsspørgsmål, WHO har stillet de 11-15-årige.

Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad
Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad Foto: Paw Gissel.

For eksempel udtrykker de herhjemme generelt stor tilfredshedshed med deres liv – et spejlbillede af de internationale spørgeundersøgelser, hvor danskerne igen og igen betragter sig selv som de lykkeligste i verden.

Man kan også læse, at unge har en meget tidlig seksuel debutalder og et tidligt, jævnligt forbrug af alkohol, hvad der falder godt i tråd med den herskende seksualmoral og drikkekultur blandt voksne.

Men inden man forfalder til den generelle forfaldsfortælling om unge, bør man huske på, at langt de fleste af dem faktisk klarer den svære overgang til voksenlivet rigtig godt. Kontakt via computere kan give både et socialt netværk, gode sprogkundskaber, mere viden om, hvad der foregår i verden, og et generelt større udsyn.

Derfor er der heller ingen grund til at gå i panik over WHO’s undersøgelse. Forældre kan bruge den som en venlig påmindelse om, at hvis de selv af og til dropper computeren eller mobilen, har de større chance for at vise deres børn, at der findes alternativer.

Når det er sagt, kunne skoler og institutioner dog også eksperimentere med at lægge de elektroniske hjælpemidler på hylden indimellem.

Børn og unge kopierer de voksne, og det er ikke kun deres forældre, det er også deres lærere.

Et lidt mere afbalanceret skærmforbrug begynder her.